Kendte4. maj 2022

Falsk præst snød sig ind hos Dronning Elizabeths garder

En mand nåede angiveligt både at spise, drikke og overnatte hos de royale garder, før han blev taget i sit fupnummer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega850148_005_0.jpg
 Foto: MEGA

Mændene i de ikoniske røde frakker og med sorte bjørneskindshuer blev taget ved næsen, da en mand ankom til gardernes barakker ved Windsor Castle.

Det skriver Sky News.

Ifølge The Sun skulle politiet være blevet tilkaldt onsdag, mens dronning Elizabeth var på Sandringham i påsken.

Her var en ukendt mand ankommet til Victoria Barracks.

En kilde har til The Sun fortalt, hvordan en mand mødte op ved porten om aftenen og sagde, at hans navn var Father Cruise. Her påstod han også, at han var ven af bataljonens Padre Rev Matt Coles.

Artiklen fortsætter efter billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/mega850148_00qwdwe3.jpg
 Foto: MEGA

Garderne på Windsor castle hoppede i med begge ben, da den falske præst dukkede op ved deres barakker. Foto: MEGA

Garderne havde inviteret manden indenfor til lidt mad, og hurtigt endte han i baren med officererne og fortalte om sin tid som udstationeret i Irak.

– Han fortalte mange historier, og drengene nød hans drillerier og at få et par drinks, siger kilden.

En talsperson fra hæren har ifølge Sky News fortalt, at der er blevet igangsat en efterforskning.

– Hæren tager det her brud på sikkerheden ekstremt alvorligt, og det vil blive efterforsket grundigt med høj prioritet, fremgår det af en udtalelse fra hæren.

En talsmand fra Thames Valley Police har fortalt The Sun, at man fjernede indtrængeren fra barakkerne, men ikke gjorde yderligere.

Sponsoreret indhold