Kendte20. april 2024

Få hele overblikket: Her er listen over alle Taylor Swifts tidligere kærester

Vil man forstå Taylor Swifts omfattende musikkatalog, så må man også forstå hendes kærlighedsliv. Vi har samlet en liste over popstjernens mest berømte ekskærester
Taylor Swift er dronningen af sørgelige kærlighedssange, og flere berømte herrer har fået sig en sang.
Taylor Swift er dronningen af sørgelige kærlighedssange, og flere berømte herrer har fået sig en sang.
 Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Taylor Swift overrasker med nyt dobbeltalbum: Her er anmeldernes dom over "The Tortured Poets Department"

Den 34-årige megastjerne Taylor Swift har natten til fredag smidt sit nye album, "The Tortured Poets Department", på gaden.

Et album, der har høstet massevis af roser fra det internationale musikkritikere, og det er blandt andet Swifts sangtekster, der løber med opmærksomheden.

"Cruel Summer"-sangerinden er nemlig særligt kendt for sine rørende og hjerteskærende kærlighedssange om sine mange ekskærester, og "The Tortured Poet Department"-albummet er ingen undtagelse. Her får både Matty Healy, Joe Alwyn og den nuværende kæreste Travis Kelce en hilsen med på vejen.

Vi dykker ned i Swifts ekskærestekatalog, så du selv kan grave videre i det store easter egg-univers, som Taylor har bygget op i sine sange.

Joe Jonas (juli 2008 – oktober 2008)

Joe Jonas.
Joe Jonas.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Forholdet til Jonas Brothers-stjernen var det af Taylors første forhold, som pressen havde øje på. Taylor har selv afsløret, at forholdet sluttede abrupt med et kort telefonopkald fra Jonas. Forholdet har efter sigende været inspiration til sange som "Forever and Always". Nummeret "Mr. Perfectly Fine" skulle angiveligt også være skrevet om Joe Jonas.

Lucas Till (marts 2009 – april 2009)

En ganske kort romance for Taylor Swift var med "Spy Next Door"-skuespilleren Lucas Till. Han medvirker i musikvideoen to Taylor-nummeret "You Belong With Me".

– Vi datede lidt. Men der var ingen gnidninger, fordi vi var for søde. Vi kunne virkelig godt lide hinanden... De fleste forhold fungerer, fordi man kommer godt ud af det med hinanden, og så gør man ikke, og så finder man sammen igen, og det er lidenskabeligt, og med os, jeg kunne virkelig godt lide hende som en ven. Det er den eneste grund til, at det ikke fungerede, lød det efterfølgende fra Till i et interview med MTV.

Taylor Lautner (august 2009 – december 2009)

Taylor Lautner og Taylor Swift datede i 2009, men der er ingen dårlig stemning mellem de to. Her fotograferet backstage til MTV Video Music Awards i 2012.
Taylor Lautner og Taylor Swift datede i 2009, men der er ingen dårlig stemning mellem de to. Her fotograferet backstage til MTV Video Music Awards i 2012.
 Foto: Frank Micelotta/AP/Ritzau Scanpix

Taylor og Taylor faldt for hinanden i forbindelse med optagelserne til filmen "Valentine's Day". Det blev dog kun til en kort romance for parret, der første gang blev set på en date i oktober 2009 i forbindelse med en hockeykamp.

Taylor Swift var måneden efter vært i "Saturday Night Live", hvor hun sendte en lille hilsen til Lautner. Romancen sluttede dog i december, hvilket Taylor bekræfter i sangen "Back to December" fra albummet "Speak Now".

John Mayer (december 2009 – februar 2010)

John Mayer og Taylor Swift nåede at indspille og optræde sammen, inden det gik galt.
John Mayer og Taylor Swift nåede at indspille og optræde sammen, inden det gik galt.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Forholdet til musikeren John Mayer er et af de forhold, som Swift-fans aldrig glemmer. De datede kun hinanden i få måneder, men bruddet blev noget seriøst rod. Mayer håndterede det nemlig ikke helt så godt, da Swift udgav nummeret "Dear John".

– Jeg fik aldrig en e-mail. Jeg fik aldrig et opkald. Jeg var virkelig taget på sengen, og det ydmygede mig virkelig på et tidspunkt, hvor jeg allerede var blevet nedgjort. Jeg mener, hvordan ville du have det, hvis du på dit laveste punkt blev sparket endnu længere ned?, lød det fra John Mayer til Rolling Stone i 2012.

Jake Gyllenhaal (oktober 2010 – januar 2011)

Jake Gyllenhaal.
Jake Gyllenhaal.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Det var faktisk ingen ringere end Goop-grundlægger Gwyneth Paltrow, der forsøgte sig som Kirsten Giftekniv og satte en date op mellem skuespiller Jake Gyllenhaal og Taylor Swift. De blev første gang spottet sammen i oktober 2010 efter optagelserne til Saturday Night Live.

Den hjerteskærende Swift-klassiker "All Too Well" er efter sigende skrevet med inspiration hentet i forholdet til Gyllenhaal, ligesom andre numre på Swifts "Red"-album også handler om Jake.

Ifølge Swift havde Gyllenhaal ikke noget imod de sange, der var blevet skrevet om ham. I et interview med New York Magazine afslørede Swift, at Jake havde sagt følgende til hende:

– Jeg har lige lyttet til albummet, og det var virkelig en bittersød oplevelse for mig. Det var som et se gennem et fotoalbum.

Conor Kennedy (juli 2012 – oktober 2012)

Conor Kennedy.
Conor Kennedy.
 Foto:Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Taylor har også haft fingrene i en vaskeægte Kennedy. Conor Kennedy er nemlig søn af Robert F. Kennedy Jr.

Det blev dog ikke til en lang romance, efter de første gang blev spottet af Us Weekly i Hyannisport, Massachusetts, hvor Kennedy havde armen om Swift. Efter en sommerforelskelse gik de fra hinanden i oktober 2012. I et interview med Katie Couric kunne Swift fortælle, at hun synes, det med kærligheden var svært.

– Jeg kan ikke finde ud af at have et normalt forhold, fordi jeg prøver at opføre mig normalt, elske fra et normalt sted og leve et normalt liv, men der er ligesom et unormalt forstørrelsesglas på alt, der sker med mig.

– Jeg ved virkelig ikke særlig meget om kærlighed, viser det sig.

Harry Styles (november 2012 – januar 2013)

Harry Styles.
Harry Styles.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Kort og intenst. Sådan kan man beskrive forholdet mellem Taylor Swift og den britiske popsensation Harry Styles. Og der er faktisk uendeligt meget at fortælle om lige præcis dette forhold, men helt kort kan vi fortælle, at Swift havde flere Harry Styles-referencer med på sit album "1989".

Nummeret "Styles" menes at være skrevet om Styles, mens hun vist også sendte et dig i retning af den engelske sanger, da hun åbnede Grammy-uddelingen i 2013.

Da Harry Styles i 2017 udgav sit solodebutalbum var der flere fans, der spekulerede i, om mon ikke nummeret "Two Ghosts" handlede om Swift.

Calvin Harris (marts 2015 – maj 2016)

Calvin Harris.
Calvin Harris.
 Foto: MEGA

Taylor Swift og producer Calvin Harris mødte hinanden gennem sangerinden Ellie Golding. Det skete til Elle Style Awards i 2015, og der findes faktisk et billede af det øjeblik, hvor de møder hinanden for første gang.

De debuterede sammen på den røde løber til Billboards Music Awards samme år og fejrede sågar deres første år som kærester med en årsdagskage.

Selv om de formåede at holde det meste af deres forhold skjult, så endte det dog i en smule drama, da det kom frem, at Swift havde været med til at skrive Calvin Harris' megahit "This Is What You Came For" med Rihanna.

Han mente nemlig, at Swift forsøgte at tage æren for hans arbejde, og at hun forsøgte at "begrave ham". Harris har senere indrømmet, at han nok overreagerede en smule og har siden slettet sine vrede tweets.

De gik fra hinanden i maj 2016.

Tom Hiddleston (juni 2016 – september 2016)

Tom Hiddleston og Taylor Swift.
Tom Hiddleston og Taylor Swift.
 Foto: MEGA

Taylor Swift og Tom Hiddleston mødte hinanden til Met Gala i maj 2016, og baseret på diverse Instagram-videoer skal der ikke herske nogen tvivl om, at de havde en strålende aften.

Kort tid efter nyheden bruddet fra Calvin Harris leverede The Sun en række billeder af Swift og Hiddleston i tæt selskab.

Det var bestemt ikke alle, der var overbeviste om, at forholdet var så ægte, som det så ud til at være, og i februar 2017 slog Hiddleston fast, at der altså ikke var tale om et PR-stunt.

– Taylor er en fantastisk kvinde. Hun er givende og kærlig og sød, og vi havde den sjoveste tid sammen. Selvfølgelig var det ægte.

Joe Alwyn (oktober 2016 – marts 2023)

Joe Alwyn.
Joe Alwyn.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Der sker noget, når Taylor Swift er til Met Gala, for det var også til dette event, at hun mødte den britiske skuespiller Joe Alwyn. Noget, som Swift også referer til i nummeret "Dress" fra albummet "Reputation".

De blev ikke bekræftet som par før maj 2017, men det er ikke meget de to turtelduer er blevet set sammen i offentligheden. Joe Alwyn havde efter sigende ikke en stor drøm om at blive jagtet af paparazzifotograferne, og de gik derfor meget stille meget dørene, og deltog sjældent i noget sammen.

Til gengæld fik de skrevet flere stærke sange sammen, som Alwyn har fået sit sangskrivernavn William Bowery med på flere numre på albummet "Folklore". Parret gik fra hinanden i april 2023. Fans mener, at flere sange inklusiv "You're Loosing Me" handler om forholdet til Alwyn.

Matty Healy

Matty Healy, of The 1975, performs at Music Midtown on Saturday, Sept. 16, 2023, at Piedmont Park in Atlanta. (Photo by Paul R. Giunta/Invision/AP)
Matty Healy
 Foto: Paul R. Giunta/AP/Ritzau Scanpix

Taylor Swift og Matty Healy har kendt hinanden siden 2014, og frontmanden for bandet The 1975 har tidligere haft nogle ret hårde ting at sige om, hvorvidt der nogensinde ville være en chance for at date Taylor Swift.

Men da Taylor og Joe Alwyn i maj 2023 gik fra hinanden, sørgede producer og musiker Jack Antonoff efter sigende for at have sat de to musikere sammen. De blev spottet adskillige gange i selskab med hinanden. Romancen varede efter sigende ikke meget mere end et par uger. Alligevel har det været nok til, at fans nu spekulerer i, at flere sange på Taylors nye album handler om Healy.

Travis Kelce (april 2023 – nu)

Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce og Taylor Swift.
Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce og Taylor Swift.
 Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix

Senest har vi den rapkæftede NFL-stjerne Travis Kelce. Han forsøgte at give Swift sit telefonnummer via et friendship-bracelet, da han gæstede en af hendes koncerter. Det lykkedes desværre ikke, men efter at have klaget sin nødt på sin og brorens "New Heights"-podcast, blev Taylor gjort opmærksom på datemuligheden.

Blot to måneder senere begyndte de to at ses og i slutningen af september blev Swift set blandt publikum til en af Kelces fodboldkampe i Kansas City.

Swift og Travis Kelce til årets første Coachella-weekend.
Swift og Travis Kelce til årets første Coachella-weekend.
 Foto: MEGA

Taylor har ikke sagt meget om forholdet til Kelce, men han har til gengæld ved flere lejligheder fortalt, hvilke Swift-sange han har som favorit, og at de "er meget glade" sammen.

De blev senest fotograferet blandt publikum til Coachella i weekenden, hvor de både dansede og kyssede løs med hinanden i sådan en grad, at billederne gik viralt på sociale medier.

Sponsoreret indhold