Kendte12. januar 2022

Er det ikke Tom Hanks? Derfor overrasker Hollywood-stjernen i "1883"

Tv-fans blev noget af overrasket, da Hollywood-stjernen Tom Hanks pludselig dukkede op i den nye tv-serie "1883"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis du har set serien "Yellowstone", så har du efterhånden nok også erfaret, at det er tv, der byder på masser af kendisser på rollelisten.

Derfor var der med stor sandsynlighed også mange, der havde høje forventninger til skuespillernes stjernestatus i den nye serie "1883" - en prequel-serie til "Yellowstone", og nej, serien skuffer bestemt ikke.

Hele USAs yndlingscountrypar Tim McGraw og Faith Hill spiller blandt andet hovedrollerne i serien, mens stjerner som Sam Elliott, Isabel May, Dawn Oliveri og Billy Bob Thornton også medvirker.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/ys1883_unit_102_091021_em_00449.jpg

(Foto: Paramount+)

Til trods for de tårnhøje forventninger til de medvirkendes kendisfaktorer, så var der alligevel god grund til at tabe kæben, da ingen ringere end Tom Hanks tonede frem på skærmen.

Den 65-årige Oscar-vinder dukker nemlig overraskende nok op i seriens andet afsnit, der havde premiere på streamingtjenesten Paramount+ mandag.

- Sig, hvornår jeg skal være der

Men hvad laver "Cast Away"-skuespilleren egentlig i den spritnye "Yellowstone"-prequel?

Det viser sig, at Tom Hanks og countrystjernen Tim McGraw faktisk er gamle venner, og det er altså sådan, Hanks har scoret sig den lille rolle.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/1095981cx-1920x1280we.jpg
 Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Firkløveret bestående af Tim McGraw (th.), Faith Hill, Rita Wilson og Tom Hanks er gode venner privat, og det var derfor ikke svært at overtale Hanks til at medvirke i "1883". Her fotograferet sammen på Beverly Wilshire Hotel i Los Angeles i 2010. (Foto: Bei/Shutterstock/Ritzau Scanpix)

- Du har aldrig lyst til at ødelægge en scene, når du står i den sammen med Tom Hanks, lyder det fra Tim McGraw til Cinemablend, der fortsætter:

- Men ja, han er en fin fyr. Vi har været venner i lang tid. Rita, hans kone, og Faith er bedste veninder, og Tom og jeg har været venner i 24-25 år. Jeg vidste, at der var en rolle, så jeg gav ham et ring og sagde: 'Hey, har du lyst til at dukke op i den her serie, som vi laver?'. Og så sagde han: 'Sig, hvornår jeg skal være der', og så dukkede han bare op.

Så nemt er det åbenbart at få Tom Hanks med i sin serie - i hvert fald hvis man hedder Tim McGraw.

I "1883" følger vi familien Dutton på deres rejse mod vest og mod et hidtil utæmmet Amerika. Det er knivskarp, sprød western, der bygger videre på det Emmy-nominerede drama "Yellowstone" med Kevin Costner i hovedrollen.

Se klippet med Tom Hanks i "1883" øverst i artiklen.

De to første afsnit af "1883" samt hele første sæson af "Yellowstone" kan streames på Paramount+ nu.

Sponsoreret indhold