Kendte27. august 2021

Enkebaronesse skifter slot ud med parcelhus

Caroline Flemings 71-årige bonusmor, enkebaronesse Molise Iuel-Brockdorff, har købt parcelhus i Vedbæk.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190429_hjp0823.jpg
 Foto: Hanne Juul

Mens det prægtige Valdemars Slot balancerer på kanten af en konkurs, fordi søstrene Caroline Fleming og Louise "Duddi" Albinus ikke er enige om aflæggelse af regnskabet, så har tidligere slotsfrue på Valdemars Slot, lensbaronesse Molise Iuel Brockdorff, forladt Tåsinge og sit hjem gennem 30 år.

71-årige Molise Iuel-Brockdorff, som var gift med Caroline og Duddis nu afdøde far baron Niels Iuel-Brockdorff, skiftede for et par måneder siden slottets mere end 4.000 kvadratmeter ud med et beskedent parcelhus på 163 kvm.

https://imgix.seoghoer.dk/bb-0000006476.jpg
 Foto: Alex Tran

Molise hilser på sin steddatter Caroline, som i 2001 mistede baronessetitlen, da hun giftede sig til efternavnet Fleming. (Foto: Alex Tran)

Slotsparken, de enorme skove og udsigten til farvandet mod Thurø og Langeland er afløst af en overkommelig grund på 1.809 kvm.

Lensbaronessens nye hjem ligger på en lukket vej i Vedbæk - mindre end en halv times kørsel fra Hellerup, hvor Caroline trods alvorlig økonomisk krise på Valdemars Slot har givet den gas ved at købe en villa til 24,5 mio. kr.

https://imgix.seoghoer.dk/molise_vedbaek_skraafoto_kortforsyningen_dk.png
 Foto: skraafoto.kortforsyningen.dk/

Lensbaronessen bor nu i dette helt almindelige parcelhus. (Foto: SKRAAFOTO/KORTFORSYNINGEN.DK)

Caroline kan lære en del om sparsommelighed af bonusmor Molise, som nøjedes med at betale 6.145.000 kr. for sit nye hjem.

I forbindelse med huskøbet har lensbaronessen lånt 3.655.000 kr. i Danske Bank.

Sponsoreret indhold