Kendte20. april 2024

Emil Midé Erichsen opgav at dykke med sønnen: Endte på operationsbordet

Den 34-årige søulk har delt et billede af sig selv fra hospitalssengen efter operation
Interview med Emil Midé Erichsen, som er aktuel med programmet ”Den sidste breddegrad”
Emil Midé Erichsen har delt et billede fra hospitalet, hvor han blev opereret.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Det var dråben.

Sådan lyder det fra Emil Midé Erichsen.

Lægens første modsvar hjalp ikke, og derfor endte han på operationsbordet.

Alt det grundet en bihulebetændelse, som aldrig forsvandt.

Og når man som ”Kurs mod fjerne kyster”-stjernen er glad for at dykke, kan det være noget så irriterende.

Men da han måtte sige nej til sønnen Hugo, tog han affære.

- For snart fire uger siden måtte jeg opgive at fridykke sammen med Hugo. Og så kunne det ellers være, at vores egen medicintaske blev byttet ud med en tur til lægen. Det var dråben, skriver han i et opslag på Instagram og fortsætter.

- Antibiotika har ikke haft den ønskede effekt, og i sidste uge endte jeg så på operationsbordet til en gennemskylning af mine bihuler.

Desværre for Emil Midé Erichsen hjalp turen på operationsbordet heller ikke.

Nu går familien rundt på St. Lucia, hvor de befinder sig i disse dage, og afventer nyt, mens de undersøger videre muligheder.

Det er aldrig sjovt, når man på rejser rammes af sygdom.

Og han skjuler heller ikke, at det har lagt en dæmper på turen.

- Det påvirker energien, lysten til eventyr og det generelle humør. Og når vi lever så tæt som vi gør, så smitter det alle ombord, når én skranter fysisk og mentalt, skriver han.

Nu må vi håbe, at det lykkes ham at slippe af med bihulebetændelsen, så der igen kan dykkes med ungerne.

Sponsoreret indhold