Kendte9. juli 2015

Egern efterlyst af politiet

Politiet i Shelby Township i USA har lavet en humoristisk efterlysning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/egern.jpg

I nærheden af Detroit ligger Shelby Township, og her har politiet lavet en noget alternativ efterlysning på facebook.

De har nemlig lagt et billede op af en meget anderledes forbryder – nemlig et egern.

I sidste uge blev der nemlig stjålet en traktor med en trailer på fra området omkring Auburn og Ryan – traktor og trailer er blevet fundet, men lasten er forsvundet.

Og politiet mener i sjov, at det kunne være et superegern, der har været på spil, da lasten bestod af ikke mindre end omkring 6,5 tons pakkede valnødder og andre nøddesnacks. Værdien af lasten er over 850.000 kroner.

[node:aller-related-content]

Politiet slutter dog med at understrege, at egernet på billedet rent faktisk ikke er mistænkt i virkeligheden i forbindelse med tyveriet – hvis nogen skulle være i tvivl, og at de meget gerne vil kontaktes, hvis nogen har informationer om de manglende nødder.

Sponsoreret indhold