Kendte19. maj 2023

Efter tragisk abort: Nu er Jessie J omsider blevet mor

Den britiske sangerinde fødte i sidste uge en lille, velskabt dreng
Jessie J har masser af smile af. Hun er nemlig mor til en lille dreng. 
Jessie J har masser af smile af. Hun er nemlig mor til en lille dreng.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Gravide Jessie J afslører: - Jeg skal have en...

Langt om længe har den 35-årige Jessie J noget at fejre!

Hun er nemlig blevet mor for første gang. Det afslører hun fredag aften over for sine mere end 13 millioner Instagram-følgere.

- For en uge siden forandrede hele mit liv sig. Min søn kom til verden, og mit hjerte voksede til dobbelt størrelse, skriver hun i en story.

- Følelsen er ubeskrivelig. Jeg er flyvende forelsket. Han er magisk. Han er alle mine drømme, der er blevet til virkelighed. Han er hele min verden.

Sådan så det ud, da Jessie J viste babybulen frem til dette års Brit Awards.
Sådan så det ud, da Jessie J viste babybulen frem til dette års Brit Awards.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Vi har det begge godt. Jeg nyder hvert sekund, og jeg kan stadig ikke begribe, at han virkelig, her og min.

- Jeg er så taknemmelig for alle jer, som har fulgt mig på min rejse frem til det her øjeblik.

"Domino"-sangerinden kunne i januar dele den glædelige nyhed om, at hun var gravid, efter hun sidste år mistede sit barn i 21. graviditetsuge.

Jessie J danner til dagligt par med den dansk-israelske basketballspiller Chanan Safir Colman, der er dog ikke noget, der tyder på, at det er ham, som er far til den lille ny.

Jessie J har nemlig tidligere talt åbent om, at hun ønskede sig et barn, og at hun planlagde at starte en familie "på egen hånd".

Jessie J har tidligere dannet par med "Magic Mike"-stjernen Channing Tatum fra 2018 til 2020.

Sponsoreret indhold