Kendte18. december 2023

Efter rygter om brud: Derfor er det slut mellem Kendall Jenner og Bad Bunny

Supermodellen er ifølge rygterne endnu en gang tilbage på singlemarkedet efter et lille års kæresteri med rapperen Bad Bunny. Ifølge kilder tæt på eksparret er bruddet dog ikke en overraskelse
Ifølge rygterne danner Kendall Jenner og Bad Bunny ikke længere par.
Ifølge rygterne danner Kendall Jenner og Bad Bunny ikke længere par.
 Foto: Kevork Djansezian/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kendall Jenner og Bad Bunny er fortid!

De har ikke just flaget stort med, at de være kærester. Faktisk er Kendall Jenner og Bad Bunny kun blevet set sammen offentligt få gange.

Alligevel blev det til godt et års kæresteri for den 28-årige model og den 29-årige rapper.

Så sent som i november delte "The Kardashians"-stjernen en kryptisk besked på sin Instagram-profil, og det fik ikke overraskende hendes millioner af følgere til at spekulere i, om det mon var forbi mellem de to turtelduer.

Mandag kom det så frem, at parret er gået fra hinanden. Det mener en kilde ifølge TMZ i hvert fald at vide.

Kendall Jenner har fortsat rygende travlt med modelkarrieren.
Kendall Jenner har fortsat rygende travlt med modelkarrieren.
 Foto: Tim Regas / MEGA

Men det er heller ikke et forhold, som nogen havde forventet ville vare evigt. Sådan lyder dommen fra en anden Kardashian-kilde ifølge Entertainment Tonight.

- Kendall og Bad Bunny har lavet hver deres ting på det seneste, og tingene begyndte bare stille og roligt at løbe ud i sandet mellem dem.

- De vidste begge, da de gik ind i det, at det sandsynligvis ikke ville være et forhold, der varede evigt, og det var gensidigt fra starten.

- De har vanvittigt travle programmer og ved, at de stadig er unge og har meget mere at opleve individuelt, før de slår sig ned.

Kendall Jenner og Bad Bunny blev spottet sammen på en sjælden offentlig date til en basketballkamp i Los Angeles i maj måned.
Kendall Jenner og Bad Bunny blev spottet sammen på en sjælden offentlig date til en basketballkamp i Los Angeles i maj måned.
 Foto: Kevork Djansezian/AFP/Ritzau Scanpix

Rygterne om en romance mellem Bunny og Jenner fik sin spæde start tilbage i februar, da de var blevet set på en dobbeltdate med kendisparret Justin og Hailey Bieber.

Kendall Jenner har tidligere dannet par med Devin Booker, Ben Simmons og popstjernen Harry Styles.

For Bad Bunnys vedkommende har der tidligere floreret rygter om, at han var kærester med sangerinden Rosalía. Forholdet er dog aldrig blevet bekræftet.

Sponsoreret indhold