Kendte29. april 2021

Efter Oscarsejr: Nu hylder Peter A.G. sin søn

47-årige Mikkel E.G. Nielsen er søn af den dansker musiker og Gnags-forsanger Peter A.G
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201106_hjp7643.jpg
 Foto: Hanne Juul

Natten til mandag skrev den danske filmklipper, Mikkel E.G. Nielsen historie, da han modtog Oscar-statuetten for bedste redigering af filmen ”Sound of Metal” ved det stjernespækkede show i Los Angeles.

Som den første danske modtager nogensinde af lige netop dén pris.

Det drypper på far

Og når sådan en fornem hæder kommer i hus, så falder der naturligvis også lidt ros fra en stolt farmand.

Lige Mikkels far kender de fleste danskere udmærket i forvejen – nemlig som forsanger i Gnags og soloartist bag kunstnernavnet Peter A.G.

Den 68-årige musiker sendte en sød hilsen gennem sin facebook.

- Når der drysser guld på knægten, drypper det på farmand, lyder den håndskrevne besked på billedet – muligvis skrevet af Mikkel, for ved siden af ligger der en Oscar-kuglepen.

Lykønskningerne til både den prisvindende sønnike og den stolte far vælter ind under billedet, som er blevet liket af over 6.000.

Den nu Oscarvindende film ”Sound of Metal”, som Mikkel E.G. Nielsen har klippet, handler om en trommeslager, der mister sin hørelse.

Også kærligheden og kendskaben til musikken har den 47-årige filmklipper med hjemmefra.

https://imgix.seoghoer.dk/20210426-143430-6-1920x1045we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Ligesom resten af Danmark er far Peter A.G. uden tvivl stolt af sin søn og den flotte pris
(Foto: Ritzau Scanpix)

- Jeg synes, at det var et fantastisk spændende tema. Jeg har altid selv spillet trommer, og jeg kommer selv fra en familie, hvor musik har været en stor del af vores liv, så jeg kunne virkelig relatere til den følelse af at skulle miste den sans, fortalte Mikkel E.G. Nielsen til TV 2.

Hjem uden Oscar

Det meste af det danske Oscarhold kom hjem torsdag – og her kunne den danske instruktør Thomas Vinterberg stolt fremvise den næste fire klio tunge pris, der dog ikke skal stå i hjemmet i Charlottenlund.

- Jeg regner ikke med, at den kommer til at stå hjemme på matriklen af den grund, så den ikke bliver stjålet, fortalte Thomas Vinterberg, der dog havde statuetten med sig i Tom Bradley International Terminalen i lufthavnen i Los Angeles, hvor SE og HØR mødte ham.

- Min pris står derovre i tasken. Jeg tror ikke, der er nogen, der stjæler den, grinede han.

Sponsoreret indhold