Kendte15. november 2019

Efter intens aften: Nu er det slut

Efter endnu en intens aften på ”Vild med dans”-gulvet måtte endnu et par sande, at det sluttede fredag aften. Det blev Michael Olesen, der kort forinden var blevet opereret, og hans partner Neel Rønholt, der forlod programmet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/neel_og_michael_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Der er kun tre uger, til finalefesten er i fuld gang i Horsens.

Men denne fredag måtte et par dog sande, at festen stoppede denne aften.

Aftenen blev endestation for Neel Rønholt og Michael Olesen, der ellers gav den fuld gas på dansegulvet i deres quickstep.

- Det er da så ærgerligt at ryge ud så tæt på finalen, fortalte en ærgerlig Michael Olesen bagefter til SE og HØR, inden Neel Rønholt tilføjede:

- Men jeg synes, vi klarede det så godt, så på den måde kan jeg jo ikke andet end være lykkelig.

[node:aller-poll]

- Det har været helt fantastisk at være med, og jeg har lært så meget. For eksempel at det er okay at fejle engang imellem, lød det fra dansenipset.

Blot få timer inden show-start måtte Michael Olesen - igen - under kniven. Han blev tidligere på ugen opereret for en byld i højre øre. Operationen var dog ikke nok - og han måtte igen lægge sig under kniven fredag for at få fjernet endnu en byld.

- Det var ikke lige planen. Og det gør, at jeg er bundet godt og grundigt ind omkring øret, og at jeg desværre også har en del smerter, sagde danseren til TV 2 forud for fredagens show.

Det var blot timer inden show-start, at den professionelle danser lagde sig under kniven for at få fjernet en byld i det højre øre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/last_christmas_tsl_20191113_0486-1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Michael Olesen med forbinding om øret onsdag aften til "Last Christmas"-premieren. Foto: Aller Media

Da han var til kontrol tidligere fredag, opdagede lægerne dog, at der var opstået endnu en byld, og derfor endte Michael Olesen med endnu et akut indgreb, hvor han fik fjernet den nye byld.

Som følge af den nye operation var Michael Olesen udstyret med en stor forbinding om hovedet - dog i en grå farve, som matchede det tøj, han har valgt til sin quickstep, som han dansede med partner Neel Rønholt.

Det blev dog parrets sidste dans på gulvet.

Sponsoreret indhold