Kendte7. januar 2022

Donald Trump starter sit eget sociale medie

Truth Social skal virke som et slags alternativ til Twitter, og forventes at kunne hentes fra den 21. februar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når man nu er permanent udelukket fra festen, så må man starte sin eget.

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump planlægger at lancere sit nye sociale medie ved navn Truth Social i februar.

Det skriver flere medier, herunder The Guardian, der har bemærket det såkaldte Truth Social i Apples App Store.

Lanceringen, der forventes at ske den 21. februar, kommer 13 måneder efter, den 75-årige rigmand blev permanent udelukket fra Twitter, som han med profilen @realDonaldTrump ellers brugte som sit foretrukne kommunikationsredskab.

udokumenterede påstande

Det sociale medie er blevet udviklet af Trumps nye mediesatsning Trump Media & Technology Group (TMTG)

Den forhenværende præsident blev bandlyst fra de sociale medier, Twitter og Facebook, for at opmuntre sine følgere til at tage del i stormløbet mod USA's kongres 6. januar 2021.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20220106-234448-1-1920x1226we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Trumps medie, Truth Social, kan allerede forbestilles, men går i luften fra den 21. februar.
(Foto: Ritzau Scanpix)

Frem mod stormløbet delte Trump også flere udokumenterede påstande på de to platforme om, at der blev svindlet med USA's præsidentvalg i 2020.

USA's præsident Joe Biden sagde torsdag på årsdagen for angrebet på kongressen, at Trumps falske påstande, som han stadig deler med sine følgere, kan undergrave retssikkerheden i USA og omstyrte fremtidige valg.

På et investormøde Trump Media & Technology Group kom det frem at selskabet også planlægger at lancere en streamingtjeneste med navnet TMGT+, der skal indeholde både underholdning og nyheder, samt en podcastplatform.

Sponsoreret indhold