Kendte20. maj 2021

Dar Salim jubler: - Hun sagde ja!

Skuespilleren er tilsyneladende blevet gift
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dar.jpg
 Foto: Hanne Juul

Opdateret kl. 19:50: Desværre er det ikke blevet til et ægte bryllup for Dar Salim. Efter et være blevet oversvømmet med lykønskninger må den danske skuespiller slå en ting fast på sin Instagram-profil:

- Jeg skulle måske have sagt, at vi er blevet gift på film, siger han og afslører, at kvinden på billedet er den danske skuespiller Sonja Richter.

Dar Salim og Richter er i disse dage ved at indspille en ny film, der bliver den første danske Netflix-film. 1:0 til dig, Dar Salim.

Noget kunne tyde på, at Dar Salim har fundet kærligheden.

Det fremgår af et opslag på hans Instagram-profil.

"HUN SAGDE JA," lyder teksten til billedet efterfulgt af en hjerte-emoji.

På billedet ser man skuespilleren holde om en kvinde, der står med ryggen til i brudekjole og en buket blomster i hånden.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Og det, at hun står med ryggen til, er måske nøje planlagt. Skuespilleren har i hvert fald tidligere været tilbageholdende med at indvie andre i sit kærlighedsliv.

Det, der ligner et nyt ægteskab, er ikke den eneste store nyhed i skuespillerens liv.

Tidligere på måneden blev det offentliggjort, at han skal spille hovedrollen i den første danske Netflix-film nogensinde "Kærlighed for voksne", hvor han skal spille sammen med Sonja Richter.

Det har i skrivende stund ikke været muligt at få bekræftet ægteskabet af Dar Salim, og det kan derfor heller ikke udelukkes, at ægteskabet er en scene fra den nye Netflix-film.

Sponsoreret indhold