Kendte2. marts 2022

Christian Elhauge fra ”Årgang 0" i styrt: Har brækket knogle

Et uheldigt fald har gjort at Christian Elhauge har brækket en knogle i knæet og skal undersøges yderligere på hospitalet.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Man siger ofte, at den eneste løbetur, man fortryder, er den man ikke tog på. Det kan godt være, det ikke gælder for "Årgang 0" – deltageren Christian Elhauge.

På et nyt instagramopslag fortæller han nemlig, at han i søndags brækkede en knogle i knæet og skal til en MR – scanning senere på ugen.

-Jeg ved ikke, hvordan det kunne gå så galt, fortæller Christian Elhauge til SE og HØR.

-Kom bare i løb og trådte forkert ned og ramte noget. Det har været monster uheldigt.

https://imgix.seoghoer.dk/christian_9.jpg

Christian har det under omstændighederne godt, fortæller han. (Foto: Privat)

Flyttet hjem

Nu venter Christian på svar fra scanningen senere på ugen, der skal vise, om der er sket skade på menisken eller korsbåndet, og imens er han flyttet hjem til sine forældre.

-Jeg er flyttet derhjem, så jeg ikke bevæger mig for meget rundt. Så der bliver jeg forkølet med god mad, fortæller han.

Så selv om skaden potentielt kan være stor, er han ved godt mod og har det okay fortæller han.

Sponsoreret indhold