Kendte26. april 2024 (opd. 26. april 2024)

Christian Degn vil rocke sin hjemby med ny festival

Arbejder på en ny musikfestival kaldet "Blå Sol", der skal gå i luften i pinsen 2025 - men det kræver flere millioner kroner fra lokale kræfter
Det er lidt for tidligt at juble. Men optimismen mangler Christian Degn i hvert fald ikke.
Det er lidt for tidligt at juble. Men optimismen mangler Christian Degn i hvert fald ikke.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Christian Degn er blevet husejer

Tv-værten Christian Degn vil puste nyt liv i sin hjemby med en spritny musikfestival, skriver TV 2 Østjylland.

Sammen med barndomsvennen Ronnie Bach, der kendt som iværksætter og hjernen bag firmaet DanDomain, har Degn skabt planerne for festivalen "Blå Sol", som forventes at se dagens lys i pinsen 2025.

- Jeg har drømt om at lave en festival i Randers i årevis. Det handler om, at vi kun lever en gang. Man skal lave den by, man gerne selv vil bo i, fortæller Christian Degn.

Først skal makkerparret dog overbevise det lokale erhvervsliv og få dem til at åbne tegnebogen. Ellers bliver det nok ikke til noget - lige nu er kravet "et par millioner kroner".

- Nu er vi på "the tipping point". Vil det lokale erhvervsliv støtte op? Vi tror i den grad på det, men intet er givet. Det er fra bunden, slår Christian Degn fast.

Festivalen, der begynder som en endagsbegivenhed, håber de kan blive en kulturinstitution i Randers.

Christian Degn, der nu og da selv står bag DJ-pulten, ser da også frem til måske atfælde en tåre af stolthed, hvis "Blå Sol" bliver en realitet.

Og med en bestyrelse bestående af lokale kræfter, er der i hvert lagt i kakkelovnen til, at Randers kan få en festival, der både rammer hjertet og rockfoden.

Sponsoreret indhold