Kendte25. oktober 2023

Britney Spears jubler: Min bog er den bedst sælgende selvbiografi nogensinde

Den amerikanske popprinsesse har efter blot en enkelt dag med sin nye bog på gaden meddelt fans, at det er en massiv og historisk succes, hun har produceret
Britney Spears udkom tirsdag med selvbiografien "Min egen stemme".
Britney Spears udkom tirsdag med selvbiografien "Min egen stemme".
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: De 7 vildeste bomber fra Britney Spears-bogen "Min egen stemme"

Den 41-årige Britney Spears kan nu officielt kalde sig en succesfuld forfatter.

For der er stadig fans derude, der endnu ikke har glemt romanen "A Mother's Gift", men lad os nu ikke dvæle ved fortidens fejltrin.

Tirsdag udkom den længe ventede selvbiografi, "Min egen stemme", fra den succesfulde popsangerinde, og ifølge Britney er det en kolossal succes.

"Get Naked"-sangerinden skriver nemlig i et opslag på Instagram, at bogen har slået rekorder.

- Nu sker det! Min bog er den bedste sælgende kendisselvbiografi nogensinde, og det er kun dag et, skriver Britney til opslaget, som hun har delt med sine 42 millioner følgere.

- Tak til min fans, der har været så støttende. Elsker jer allesammen, skriver Britney i sit opslag.

Forlaget, Gallery Books og Simon & Schuster, har endnu ikke bekræftet, at Britneys påstande er i overenstemmelse med det faktiske salgstal.

En ting har Britney dog ret i, og det er, at bogen er en succes.

I bogen fortæller Britney Spears blandt andet om sit svære forhold til den alkoholiserede far, Jamie Spears, som i 13 år var ham, der styrede det kontroversielle værgemål.
I bogen fortæller Britney Spears blandt andet om sit svære forhold til den alkoholiserede far, Jamie Spears, som i 13 år var ham, der styrede det kontroversielle værgemål.
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

Det er nemlig allerede lykkes for biografen med originaltitlen "The Woman In Me" at stryge ind på førstepladsen på blandt andre Amazon's bestsellerliste.

"Min egen stemme" er på gaden nu på både dansk og engelsk og er herjemme udkommet på Politikens Forlag.

Sponsoreret indhold