Kendte21. december 2023

Brandvarm fødselsdag: Sådan fejrede Brad Pitt og Ines de Ramon den romantiske dag

Hollywoodlegenden fejrede den store runde fødselsdag i selskab med kæresten Ines de Ramon
Brad Pitt fejrede sin runde fødselsdag med kæresten.
Brad Pitt fejrede sin runde fødselsdag med kæresten.
 Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hollywoods hotteste: Brad Pitt runder skarpt hjørne i dag

Den Oscar-vindende skuespiller Brad Pitt kunne tidligere på ugen fejre - og hold nu godt fast - sin 60 års fødselsdag.

Men hvis du sidder derude og satser på at slide ind på Pitts DM's i den nærmeste fremtid, så kan du godt spare dig.

Forholdet til den 34-årige skønhed Ines de Ramon lader nemlig til fortsat og køre på skinner.

Brad Pitt brugte nemlig den store dag i selskab med den labre juveler, og der var ifølge en kilde inviteret masser af kendisser til fest på den italienske restaurant Mother Wolf i Los Angeles.

Brad Pitt og Ines de Ramon fløj direkte til Paris efter festlighederne.
Brad Pitt og Ines de Ramon fløj direkte til Paris efter festlighederne.
 Foto: Diggzy/Splash/Ritzau Scanpix

I august blev Ines de Ramon spottet i de californiske gader med en helt særlig halskæde, der overbeviste fans om, at den måtte være god nok: Brad Pitt havde scoret Ramon.

Og alt tyder da også på, at romancen er i fuldt flor.

Efter Brad Pitts store fødselsdagsfestligheder i Los Angeles valgte det forelskede par nemlig at flyve til den franske hovedstad, Paris, hvor paparazzifotograferne fangede dem.

Brad Pitt har utvivlsomt nydt godt af en lille pause. Han har nemlig gang i masser af filmprojekter og er blandt andet midt i indspilningerne til enkommende Formel 1-film, der endnu ikke har fået en officiel titel.

Brad Pitt er i fuld gang med at indspille til en kommende Formel 1-film. Det er dog ikke meget, der endnu vides om filmprojektet.
Brad Pitt er i fuld gang med at indspille til en kommende Formel 1-film. Det er dog ikke meget, der endnu vides om filmprojektet.
 Foto: Hoch Zwei/AP/Ritzau Scanpix

Ines de Ramon blev officielt single i september 2022 efter tre års ægteskab med skuespilleren Paul Wesley.

Brad Pitt har tidligere dannet par med skuespillerinden Angelina Jolie. De gik fra i hinanden i 2016, og skilsmissen har ikke just været en dans på roser.

Jolie har blandt andet anklaget sin eksmand for vold, ligesom de også har kæmpet en indædt kamp om forældremyndigheden over deres mange børn.

Sponsoreret indhold