Kendte15. februar 2022

Birgitte Hjort Sørensen scorer værtstjans

Når Mofibo Awards deler hæder ud til de bedste lydbøger og oplæsere, bliver det med ”Borgen”-stjernen ved roret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 40-årige skuespillerinde Birgitte Hjort Sørensen har været vidt omkring – fra kække korfilm i Hollywood til politisk drama i en af Danmarkshistorien mest populære serier.

Og nu skal hun stå live på scenen på Vega, når hun den 3. marts er vært for Mofibo Awards – Den store lydborgspris 2022.

Hun skal guide publikum igennem aftenen og se til, at vinderne kåres inden for de seks kategorier: Biografi og dokumentar, Børnebog, Romance, Krimi og spænding, Roman samt Oversat fiktion.

Birgitte Hjort er både selv en erfaren indlæser – for slet ikke at tale om en ivrig lydbogsentusiast.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/fv.jpg
 Foto: Franne Voigt

Hjort Sørensen er selv en erfaren både læser og indlæser. (Foto: Franne Voigt)

Er selv lytter

Hun har selv sit navn på flere indlæsninger af store forfattere som H.C. Andersen og Karen Blixen på CV’et.

- Jeg glæder mig til en dejlig og glad aften. Selvom de forskellige former for nedlukning har givet rig mulighed for at dyrke alle de gode lydbøger, vi skal fejre, så tror jeg nu nok, at alle er mere end klar til at feste sammen med andre. Jeg er i hvert fald, siger Birgitte Hjort Sørensen og uddyber sine tanker for sin egen rolle på aftenen:

- Jeg har stor kærlighed til og respekt for både litteratur og selve kunsten at formidle litteratur mundtligt. Det er jeg sikker på vil skinne igennem i showet.

Udover værtstjansen er Birgitte Hjort højaktuel i den splinternye sæson af "Borgen", som er tilbage på DR1 efter adskillige år.

Her spiller hun den ambitiøse journalist, Katrine Fønsmark, der netop har sat sig i chefstolen hos TV1.

Mofibo Awards – Den Store Lydbogspris – bliver uddelt fra Vega i København den 3. marts klokken 19.00.

Både forfattere og indlæsere har chancen for at vinde i de forskellige kategorier, og udover hæderen og æren går prismodtagerne hjem med en statuette samt 10.000 kroner.

Sponsoreret indhold