Kendte6. april 2022

Billeder vækker opsigt: Jason Segel omringet af kvinder

"How I Met Your Mother"-stjernen var en populær herre blandt kvinderne, da han forleden hyggede sig alene på café
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Jason Segel lever tilsyneladende sit bedste liv i øjeblikket.

Den 40-årige "How I Met Your Mother"-stjerne er for nylig flyttet fra LA til byen Ojai, og her skorter det bestemt ikke på opmærksomheden fra det modsatte køn.

I hvert fald viser en række billeder, hvordan en umiddelbart hyggelig alenestund på en lokal café forleden udviklede sig til noget nær speeddating for skuespilleren.

Ifølge News.com.au fik Jason Segel gentagne gange henvendelser fra forskellige kvinder, mens han sad og nød sin kop kaffe.

Og opmærksomheden var tilsyneladende velkommen.

I hvert fald fik flere af kvinderne lov til at sætte sig ved skuespillerens bord, mens han ligeledes blev set grine højlydt.

Generelt så han bare ud til at nyde interessen.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/20220405-024354-5-1600x1133we.jpg

Foto: Ritzau Scanpix

https://imgix.seoghoer.dk/20220405-024312-3-1600x1133we.jpg

Foto: Ritzau Scanpix

Jason Segel flyttede til turistbyen Ojai i Californien sidste år efter bruddet med sin kæreste gennem otte år, Alexis Mixter.

Ifølge amerikanske medier er skuespilleren stadig single, men det tyder altså ikke på, at det skyldes manglende interesse fra det modsatte køn.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220405-024339-1-1600x1133we.jpg

Foto: Ritzau Scanpix

Jason Segel har tidligere udtalt, at han valgte at flytte fra Los Angeles, fordi han trængte til en "livsstilsændring".

Han og Alexis Mixter skulle stadig være på god fod efter bruddet mellem dem sidste år.

Dengang skrev Alexis Mixter følgende på sociale medier:

- Jeg har aldrig brugt så meget tid med en anden person. Vokset så meget som menneske sammen med en anden person. Eller grint, grædt og delt så meget med en anden person, så tak for at være min bedste ven.

Jason Segel har tidligere dannet par med stjerner som Drew Barrymore, Chloe Sevigny og Michelle Williams.

Hans længste forhold - udover forholdet med Alexis Mixter - var med hans "Freaks and Geeks"-medstjerne Linda Cardellini, som han dannede par med fra 2001 til 2007.

Sponsoreret indhold