Kendte28. juli 2023

Beyoncé leverer kæmpe Travis Scott-overraskelse til fans: - Hun er et geni!

Fans af den amerikanske popdiva kan ikke få armene ned, efter det er kommet frem, at Beyoncé gæster det nye "Utopia"-album fra Travis Scott
Beyoncé overrasker på Travis Scotts nye album.
Beyoncé overrasker på Travis Scotts nye album.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se videoen: Travis Scott optager musikvideo i København

Joy to the world!

Den ukronede popdronning Beyoncé har i disse dage travlt med sin "Renaissance"-verdensturné, men det betyder ikke, at hun ikke også kan jonglere andre bolde samtidig.

Og selvom det jo nok egentlig burde være den 32-årige Travis Scotts store dag, så er det altså den 41-årige Queen Bey, der løber med opmærksomheden.

Kylie Jenners baby-daddy har nemlig udgivet sit længe ventede album "Utopia", og den nye plade naturligvis spækket med gæstebesøg fra en lang række megastjerner.

Både Drake, Swae Lee, The Weeknd, Young Thug, James Blake, SZA, Future, Bon Iver, og Bad Bunny.

Men det er altså især Beyoncés medvirken på nummeret "Delresto (Echoes)", som har fået fans til at spærre øjnene op.

Det kommer nemlig som noget af en overraskelse for Beyoncés fans, at der pludselig var ny musik at nyde godt af.

– Hun er et geni, lyder dommen fra en Twitter-bruger, efter nummeret fredag er landet på alverdens streamingtjenester.

"Utopia" er det femte album fra Travis Scott, der også er aktuel med filmen "Circus Maximus", som er delvist optaget i København og instrueret af Nicolas Winding Refn.

Sponsoreret indhold