Kendte30. september 2019

Bekræftet: “Stranger Things” får endnu en sæson

Streaming-giganten Netflix har netop bekræftet, at der er en fjerde sæson på vej af den populære serie ”Stranger Things”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stranger_things.jpeg
 (Foto: Netflix)

Den kaldes en af de største serier på Netflix nogensinde.

Og rekordmange streamede – over 40 millioner – det første afsnit, da tredje sæson udkom i juli.

Og nu er der god grund til at tro, at 40 millioner (hvis ikke flere) sidder og klapper i deres hænder lige nu:

Netflix har nemlig lige bekræftet, at der kommer en fjerde sæson af den vanvittig populære serie ”Stranger Things”.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse:

- Vi er utroligt glade for at fortsætte vores gode forhold til Netflix, som tog en kæmpe chance med os og vores serie – det har ændret vores liv for evigt, skriver skaberne af serien, Matt og Ross Duffer, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-01-01_kl._11.38.08.png
 Foto: Netflix

"Stranger Things" har taget hele verden med storm. Foto: Netflix

- Vi kan ikke vente med at fortælle mange flere historier sammen – og vi starter selvfølgelig med et returvisit til Hawkins, skriver de videre med hentydning til byen, hvor ”Stranger Things” foregår.

Det er dog ikke kun seertallene, der har været høje.

Det samme har antallet af nomineringer.

[node:aller-poll]

”Stranger Things” har således været nomineret til mere end 50 priser, herunder de helt store: Emmy, Golden Globe og BAFTA.

Der er endnu uvist, hvornår fjerde sæson får premiere.

Sponsoreret indhold