Kendte1. november 2020

Ashlee Simpson har født sit tredje barn

Den amerikanske sanger kunne i maj måned annoncere, at hun og manden, Evan Ross ventede deres andet fælles barn – hendes tredje. Nu er parrets lille søn kommet til verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ashlee_simpson.jpg
 Foto: MEGA

Det var kun tilbage i maj, at den 36-årige sangerinde Ashlee Simpson glædeligt kunne fortælle sine mere end en million følgere på det sociale medie Instagram, at hun og manden, Evan Ross ventede deres andet fælles barn.

Natten til søndag kunne hun fortælle, at deres lille søn, Ziggy Blu Ross var kommet til verden.

- Vores søde dreng er kommet til verden. Jeg er overlykkelig, vi er så heldige!, skriver hun til billedet af deres nyfødte lille søn, der er pakket ind i et blødt tæppe og hue.

Billedet har allerede fået mere end 110.000 likes og flere andre stjerner har lykønsket parret.

- Stort tillykke venner. Han er en smuk lille dreng, skriver Hilary Duff, mens ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen Khadijah skriver, at han er smuk.

Ashlee Simpson, der er lillesøster til sangerinden Jessica Simpson, blev gift med Evan Ross, hvis mor er Diana Ross, tilbage i 2014.

De to har i forvejen en datter på fem, Jagger Snow Ross, mens Ashlee Simpson ligeledes har sønnen Bronx Wentz på 11 år med Pete Wentz, som hun var gift med fra 2008 til 2011.

Sponsoreret indhold