Streaming22. april 2022

Anders Matthesen afslører: Her udkommer Netflix-film

Nu afslører dansk komiker og skuespiller datoen for ny film
Anders Matthesen vandt Bodil-prisen for "bedste mandlige hovedrolle" i 2022.
 Foto: Birger Storm

Han stjal showet til årets uddeling af Bodil-prisen, og nu kommer han med en stor afsløring.

Anders ”Anden” Matthesen skal være med i den nye Netflix-film ”Toscana”, og i et Facebook-opslag fortæller han nu, at filmen får premiere 18. maj.

”Endelig! – Netflix d. 18. maj,” skriver Anders Matthesen kort og kontant i Facebook-opslaget.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget...

Det fremgår også af filmens side på Netflix.

Der er andre navne på rollelisten, som man ikke i første omgang ikke lige ville forbinde med skuespil.

Sangfuglen Christopher står nemlig også på rollelisten til filmen, der af Netflix bliver beskrevet som værende en dramatisk og romantisk film.

”En dansk kok rejser til Toscana for at sælge sin fars forretning og møder en lokal kvinde, som inspirerer ham til at revurdere sin tilgang til livet og kærligheden,” skriver de om filmen.

Udover Anders Matthesen og Christopher medvirker Ghita Nørby og Sebastian Jessen også.

Filmen kan som sagt ses på Netflix fra 18. maj, og traileren kan ses på Netflix’ side til filmen.

Sponsoreret indhold