Anders Lund Madsens hemmelige handicap: – Jeg gemmer mig på toilettet
LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen afslører: - Konen gik bag min ryg
Toilettet kan ofte være optaget, når Anders Lund Madsen er til fest.
Det er nemlig der, at han gerne tager en pause fra højbordet.
– Det gør jeg helt seriøst.
– Og jeg gør det på den måde, hvor jeg tænker: ”Hvor længe kan jeg tillade mig at sidde her, og hvornår skal jeg gå ind”, erkender Anders Lund Madsen.
– Så snart jeg skal noget med min familie til noget privat, så er jeg stresset over det.
– Jeg aner ikke, hvad jeg skal snakke med folk om. Så prøver jeg at finde nogle emner, og så ender jeg alligevel med at sidde ude på toilettet.
Ellemann skældte ud
Det kan være svært at forstå, når man kender journalisten og tv-værten, som en humoristisk, hurtigt-snakkende fyr fra tv og radio.
Som journalist skal man snakke med folk, for at lave sine historier.
Men det har ikke altid været nemt for Anders. Derfor fik han ofte sine studiekammerater til at gribe knoglen, når der skulle ringes til kilder på Journalisthøjskolen. Da han begyndte i praktik på Ekstra Bladet, var der imidlertid ingen vej uden om.
– Der skulle jeg være på aftenholdet, og vi fik alt affaldet fra dagholdet, og så satte man den nye elev til at ringe. Uffe Ellemann boycuttede Ekstra Bladet dengang, men jeg skulle ringe til ham, og så skældte han ud.
– Og det var så ydmygende, syntes jeg. Men jeg lærte, at det ikke var farligt. Så nu kan jeg gøre det, hvis bare det har noget med arbejde at gøre, siger Anders Lund Madsen.
Han håber, at han kan gøre sig de samme erfaringer i privaten.
Det var netop et af hans mål, da han sagde ja til at deltage i ”The Journey: 15 dage i Nepal”, som kan ses mandage på TV3 og Viaplay.
– Jeg er ikke særlig socialt begavet. Så jeg tænkte, nu skal jeg være sammen med de her mennesker i næsten tre uger, og så vil jeg prøve at lære at elske dem.
– Det er måske meget højt sat, for jeg kan ikke elske alle mulige. Det havde måske været et mere realistisk mål, at jeg skulle lære at holde af dem. Men nu skal vi ikke sætte små kedelige mål, lyder det fra Anders.
Vil invitere på te
På turen i Nepal havde han svært ved at småsnakke med sine rejsefæller, men når han i dag ser tilbage, så føler han, at han blev bedre til det.
– Jeg har et rigtig godt og overraskende frimodigt forhold til alle de andre.
– Der er ikke nogen, jeg har set siden, men det havde jeg heller ikke troet, fortæller han, og han ville da også blive oprigtigt glad, hvis han mødte dem på gaden.
– Jeg ville endda invitere dem til en kop te. Jeg ville stresse over, hvad vi skulle snakke om. Men det skulle nok gå, lyder det forsikrende.
Han tror også, at hans sociale handicap har forhindret ham i at opbygge venskaber i hobetal.
– Jeg har ikke så mange venner. Det kræver en vis social evne at fastholde dem.
– Jeg kan se på min kone, som er virkelig dygtig til at begå sig socialt, hun har masser af venner, erkender Anders.
Han tror selv, at han er for uinteressant til at bevare sine venskaber.
– Jeg tror, det er relativt nemt at få venner, men det er det ikke at holde på dem, så tror jeg, at folk synes, jeg er lidt kedelig. Og det tror jeg, de har ret i.
– Det er jo ikke sådan, jeg har en spændende hobby. Det er også mærkeligt – hvorfor fuck har jeg ikke bare en hobby? spørger Anders Lund Madsen og griner.