Hollywood29. november 2017

The Weeknd sletter alle spor af Selena

The Weeknd og Selena Gomez er definitivt et afsluttet kapitel. Nu har The Weeknd slettet alle spor af Selena på sine sociale medier
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sele.jpg
 Foto: All Over Press)

The Weekend er tydeligvis helt færdig med Selena Gomez.

Således har han slettet samtlige spor af den unge sangerinde på sin Instagram-profil. Det skriver US Weekly.

De billeder, som han havde lagt ud af Selena Gomez, er altså nu slettet for tid og evighed.

Tager man et kig på Selena Gomez' Instagram-profil, så kan man se, at hun ikke har lavet samme stunt som The Weeknd. Hun har nemlig stadig billeder af sin tidligere flamme liggende.

Selena Gomez og The Weeknd nåede at være et par i mindre end et år.

De blev første gang spottet sammen i januar, da de blev spottet på gaden i Los Angeles.

I sidste måned kom det frem, at parrets forhold var slut efter 10 måneder.

- Hun og Abel (The Weeknds borgerlige navn, red.) har været frem og tilbage angående deres forhold i et par måneder, afslørede en insider til People i forbindelse med bruddet.

Selena Gomez indspillede over sommeren filmen "A Rainy Day in New York", der er instrueret af Woody Allen, og det var angiveligt de to stjerners travle skemaer, der satte en kæp i hjulet for deres forhold.

- Det har været hårdt, fordi han har været på turné, og hun har indspillet film i New York. Det var ikke nemt for dem, konstaterede Peoples kilde.

Selena er tilbage hos Justin

Kort tid efter bruddet fra The Weeknd var Selena Gomez tilbage hos en tidligere flamme.

Den seneste måned er Justin Bieber og Selena Gomez blevet set sammen adskillige gange: De har været i kirke sammen, de har været ude at cykle sammen, de har spist morgenmad sammen, og hun har været med ham til ishockey-træning.

Parret - der af fans bliver kaldt Jelena - var sammen on/off fra 2011-2015.

Rygterne om, at de var sammen igen tog for alvor fart i slutningen af oktober, da det kom frem, at Selena Gomez og The Weeknd var gået fra hinanden efter 10 måneder sammen.

Du kan se flere billeder af Selena Gomez og The Weeknd i galleriet herunder

Selena Gomez og The Weeknd viser deres kærlighed på gaden i Los Angeles - januar 2017

Sponsoreret indhold