Hollywood1. marts 2017

The Weeknd samarbejder med H&M

The Weeknd er H&Ms nyeste frontfigur. Starboy sangeren og tøjgiganten har samarbejdet om kollektionen "Spring Icons", som kan købes i butikkerne fra i morgen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/the_weeknd.jpg
 Foto: All Over Press

Det kører for Abel Tesfaye, bedre kendt som The Weeknd.
Den 26 årige canadier har udgivet tre succesfulde albums, vundet to grammyer og så er han kærester med Selana Gomez.

Som om det ikke var nok, så kan The Weeknd snart også skrive designer på CV'et, sådan næsten i hvert fald.
H&M's forårskollektion "Spring Icons" er nemlig blevet til ved et samarbejde mellem The Weeknd og tøjgiganten H&M.

H&M har tidligere samarbejdet med store brands som Balmain og Kenzo, og også The Weeknds ærkerival Justin Bieber.

"Starboy"-sangeren har ikke selv designet kollektionen "The Weeknd x H&M", men har været med i hele processen og selv håndplukket de fedeste stykker tøj fra forårskollektionen.

- Da jeg udvalgte tøjet, så tænkte jeg på den måde, som mænd klæder sig på i dag. Det handler om at finde den rigtig balance mellem skarp og afslappet, samtidig med at få en masse detaljer med, sagde sangeren om samarbejdet

The Weeknds samarbejde med H&M blev annonceret allerede i efteråret på H&M's egen hjemmeside.

Kollektionen rammer butikkerne og nettet i morgen, den 2. marts.
Du kan se en teaser fra kollektionen, og høre om Abels tanker bag, i videoen herunder:

Sponsoreret indhold