Hollywood5. august 2017

"Verdens frækkeste forbryder" på fræk badeferie

Jeremy Meeks og hans milliardærkæreste Chloe Green nyder sommeren på Barbados
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.23773903.jpg
 Foto: All Over

Siden det kom frem, at "Verdens frækkeste forbryder" aka Jeremy Meeks var begyndt at date milliardærarvingen Chloe Green, er de blevet spottet sammen ved flere lejligheder.

Og nu er de så på Barbados sammen, hvor de i den grad får hygget igennem.

Her er der tid til vandplaskeri, kys og kærtegn, mens de nyder varmen på de caribiske øer.

Turen til paradisøen er bare en i en lang række af ferieture, som det nyforelskede par har været på. I sidste måned var de i Tyrkiet, ligesom de også har været en smuttur i Paris sammen.

Der er bestemt heller ingen tvivl om, at de to er glade for hinanden. Det kan man tydeligt se på de mange billeder af parret, der er blevet taget på Barbados.

For Jeremy Meeks må man også håbe, at det her forhold kommer til at vare i en del år, han forlod nemlig sine kone Melissa Meeks for at være sammen med Chloe.

Du kan se alle billederne fra Jeremy Meeks og Chloe Greens Barbados-ferie i galleriet herunder

Artiklen fortsætter efter galleriet

Jeremy Meeks og Chloe Green på Barbados - august 2017

Siden det kom frem, at han var begyndt at date milliardærarvingen Chloe Green, er det væltet ind med negative kommentarer på Instagram til modellen.

Det tog han forleden konsekvensen af. Det var nemlig pludselig ikke længere muligt at kommentere Jeremy Meeks' Instagram-billeder. Dermed kunne hans mange fans kun sende likes efter ham.

Det var i starten af juli, at Jeremy Meeks første gang blev spottet med Chloe Green, og siden er det ellers gået hurtigt for det nye par. Samtidig har Jeremy Meeks fået styr på sin familiære situation, han søgte nemlig meget hurtigt derefter om skilsmisse fra Melissa Meeks, som han havde været sammen med i mere end et årti.

Melissa Meeks har flere gange efterfølgende været ude og udtale sig om, hvor grimt hun syntes, at Jeremy havde opført sig over for hende.

- Jeg ved, at man skal være to til tango, men hun vidste, at han var gift. For mig er det utilgiveligt. Hele min verden er blevet revet fra hinanden. Hvad skal jeg fortælle mine børn? Mit hjerte er gået i stykker, fortalte Melissa Meeks ifølge E!Online til Daily Mail. Samtidig svorede hun, at hun ville lade sig skille fra Jeremy. Han kom hende dog i forkøbet og fik sendt skilsmissepapirerne ind, inden hun kunne nå at stave til skilsmisse.

Det var i 2014, at Jeremy Meeks blev anholdt, hvor han fik taget det obligatoriske forbryderfoto, der senere hen gik verden rundt. Året efter, i februar 2015, blev den amerikanske fyr så idømt 27 måneders fængsel for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse.

Hans dom i 2015 har sidenhen skabt ham visse problemer, for det kan godt være, at han har fravalgt kriminalitet, men hans straffeattest er stadig plettet, så da han for nyligt skulle rejse ind i England, blev han sendt hjem igen til Los Angeles, da han ramte Heathrow Lufthavn.

Jeremy Meeks nye kæreste, Chloe Green, må siges at være en rimelig god scoring for den tidligere forbryder. Hendes far, Philip Green, er god for 32 milliarder kroner. Han står blandt andet bag mærker som Topshop, Wallis og Miss Selfridge.

Sponsoreret indhold