Hollywood25. juli 2016

Anmelderne delte: Var Beyoncé ”sygelig” eller ”fantastisk”?

De danske anmeldere er ikke helt enige i, hvordan Beyoncé klarede skærene, da hun søndag aften indtog Parken i København. Mens både BT og Ekstra Bladet er noget slukørede efter koncerten, har MX’s anmelder svært ved at få armene ned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beyonce_3.jpg
 Foto: All Over

Med hits som ”Single Ladies”, ”Halo”, ”Run the world”, “If I were a Boy” og “Crazy in Love” var der i den grad lagt op til fest og fællessang, da den amerikanske sangerinde Beyoncé søndag aften indtog Parken i København.

Men om det lykkedes den 34-årige R&B-sanger at give de mange koncertgæster den bedste aften, er anmelderne ikke helt enige i.

For selv om nogen ikke er sene til at lovprise Beyoncés koncert og give fem ud af seks stjerner, er der også dem, der ikke synes, hun klarede det til UG.

Se et galleri med billeder fra Beyoncés seneste album, Lemonade, nederst i artiklen.

Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo, er således ikke imponeret over den 34-årige ”Halo”-sangerinde. Under overskriften ”Sygelig: Forrykt Beyoncé i Parken” skriver Thomas Treo, at han synes, at Beyoncé lider af ”kronisk storhedsvanvid”, og at koncerten søndag aften bestemt ikke var at juble over:

- Superstjernen fra Texas serverede et absurd selvforherligende show, hvor hun boltrede sig i alle mulige og umulige scenarier på en kæmpemæssig storskærm, der kunne rotere, skriver Thomas Treo i sin anmeldelse og tilføjer:

- Det var en humorforladt blanding af modeopvisning, præsidentkampagne, reklamefremstød og skønhedskonkurrence, men der blev også spillet musik. Sådan da. Beyoncé, der sang så pletfrit, at man skulle tro, hun ikke sang, forsøgte at overføre sine labert producerede studieindspilninger til rampelyset ved at have det meste med på bånd, lyder det videre i hans anmeldelse.

Ekstra Bladets anmelder har kun fundet to ud af seks stjerner frem.

To flere stjerner giver BT, der er noget mere imponeret over R&B-sangerinden.

Se et galleri med billeder fra Beyoncés seneste album, Lemonade, nederst i artiklen.

- Den popperfektionistiske menneskemaskine Beyoncé Knowles-Carter leverede som forventet en vokalmæssig overskudspræstation. Men nogle af de meget store, dybe og yderst private følelser fra mesterværk-albummet ’Lemonade’, udeblev fuldstændigt, skriver BTs anmelder Niels Rytter i sin anmeldelse ”Upersonlig Beyoncé: Popkejserinden havde paraderne oppe i Parken”.

- Jeg savnede den hudløst ærlige, rå og sårbare Bey, jeg troede turde sætte dagsordenen nu. Den popdiva, som tør tale til andet og mere end glansbilledlivet, hvor alt er indhyllet i en ”halo” af idyl og perfekt, vindomsust hår. I stedet kørte den stilbevidste texaner den af på rutinen og undlod af vise sine sårbare sider frem, skriver BT-anmelderen videre.

Se et galleri med billeder fra Beyoncés seneste album, Lemonade, nederst i artiklen.

MXs anmelder, Kristian Dam Nygaard, er derimod lutter lykkelig efter en aften i selskab med den 34-årige sangerinde. I sin anmeldelse ” Uegnet for mænd: Beyoncé greb Parken om kuglerne” giver han fem ud af seks stjerner og skriver blandt andet:

- Beyoncé sang fantatisk, lyden i Parken var fantastisk, det hele var fantastisk.

- Beyoncé er en performer af en anden verden. Koreografien sidder konstant lige i skabet. Hun fægter som en kvindelig Michael Jackson med militaristisk præcision, og var det ikke for de få gange, hvor hun ikke kunne holde et smil tilbage, skulle man tro, hun var en iskold robot sat på jorden for at sætte samtlige mænd på plads, skriver MX’s anmelder.

Se et galleri med billeder fra Beyoncés seneste album, Lemonade, herunder:

Beyoncé - Lemonade-albummet (billeder fra albummet)

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_29.png

Sponsoreret indhold