Hollywood26. juli 2017

Usher deler ud af sine dance moves i "Carpool karaoke"

R&B-sangeren har sat sig på passagersædet i James Cordens bil. Undervejs byder turen både på danseundervisning, rengøring af Hollywood-stjerne og autohjælp. Se den geniale video her.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aopd-046276.jpg
 Foto: All Over

Er du en af dem, der smider alt, hvad du har i hænderne og løber mod dansegulvet, når et af Ushers utallige hits brager ud af højttalerne?

Så er der god grund til at spendere de næste knap 13 minutter på at se R&B-stjernen følge James Corden på arbejde i hans populære show "Carpool Karaoke".

For nylig tog R&B-stjernen på en lille køretur med "the Late Show"-værten, hvor de skrålede med på nogle af Ushers største hits som "Yeah", "Burn" og naturligvis "Caught up".

Corden er ikke nærig med komplimenterne, da snakken falder på Ushers uovertrufne evner på et dansegulv, og det bliver stikordet til duoens første stop på vejen.

Her giver Usher en kvik danselektion, så Corden fremover kan imponere, når han er i byen med gutterne.

Senere passerer parret Usher stjerne på Hollywood Boulevard, og det umage par giver som rengøringshold og vasker smuds væk fra den gyldne stjerne til stor underholdning for de forbipasserende.

Men det er ikke sidste stop på vejen.

James og Usher sætter lidt på karmakontoen og hjælper med at skubbe en død bil ind til siden.

Se den ganiale video herunder:

Sponsoreret indhold