Hollywood20. januar 2017

Twin Peaks-stjerne død

Miguel Ferrer død af strubekræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/miguel.jpg
 Foto: All Over Press)
Skuespilleren Miguel Ferrer er død. Han blev 61 år gammel. Han døde af halskræft. Han fik sit gennembrud med en af hovedrollerne i actionfilmen 'Robocop' fra 1987. Tre år senere slog han sit navn fast i de danske TV-seeres bevidsthed med en rolle i David Lynchs TV-serie 'Twin Peaks'. Her spillede han den hidsige og temmmelig sarkastiske FBI-agent Albert Rosenfield, som skulle hjælpe efterforskeren Dale Cooper, spillet af Kyle MacLachlan, med at opklare drabet på Laura Palmer. Men hvor Dale Cooper lod sig indfange af stemningen og beboerne i landsbyen Twin Peaks var Albert Rosenfield af den opfattelse, at det lokale politi og borgerne i byen var en samling bonderøve. Serien sluttede efter to sæsoner i 1991. Men til maj, 26 år efter, kommer en tredje sæson af Twin Peaks. David Lynch er igen manden bag, og flere fra den originale besætning, herunder Kyle MacLachlan, medvirker. I de senere år har Miguel Ferrer blandt andet gjort sig bemærket i serien 'NCIS: Los Angeles'. Han er fætter til Hollywood-stjernen George Clooney, som udsendte en pressemeddelelse på hele familiens vegne, da det blev kendt, at Miguel Ferrer var afgået ved døden. - I dag sker der store forandringer i verden, og det vil sandsynligvis passere ubemærket for de fleste, at Miguel Ferrer tabte sin kamp mod halskræft. Men det vil ikke passere ubemærket af hans familie. Miguel gjorde verden til et bedre og lysere sted, og hans død rammer familien så hårdt, at andre begivenheder blegner. Vi elsker dig, Miguel, og det vil vi altid gøre, skriver George Clooney med henvisning til indsættelsen af Donald Trump som præsident.

Sponsoreret indhold