Hollywood26. september 2016

Galt eller genialt? ”Topmodel”-vinder føder live på Facebook

Den amerikanske ”Topmodel”-vinder Lisa Marie D’Amato inviterede mere eller mindre alle med, da hun i sidste uge fødte sit andet barn. Hun live-transmittede nemlig fødslen på Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/21.20561888.jpg
 (Foto: All Over)

Det er nok de færreste fødende kvinder, der ønsker, at alle kigger med, når de ligger med store smerter og skriger.

Men den amerikanske ”Topmodel”-vinder Lisa Marie D’Amato var bestemt ikke blufærdig, da hun torsdag fødte sit andet barn.

Den 35-årige model havde således inviteret alle til at overvære fødslen via Facebook.

Nysgerrige fans (og venner og familie) havde således et godt udsyn til begivenhederne, da Lisa Marie D’Amato fødte sønnen Venice Sire.

Fødslen blev fulgt af tusindvis af nysgerrige – lige nu er den 28 minutter lange video blevet set over 23.000 gange.

Lisa Marie D’Amato har deltaget to gange i ”America’s Next Topmodel”. Første gang endte hun på en sjetteplads, og anden gang – hvor hun medvirkede i en ”All Stars”-udgave – løb hun med førstepladsen.

Lisa Maria D’Amato blev gift med Adam Friedman i september 2012. Et år efter fødte hun parrets første søn, Dax. Torsdag blev familien så udvidet med sønnen Venice Sire.

Du kan se – eller gense fødslen – i videoen herunder:

Se billeder af Lisa Marie D'Amato herunder:

Lisa Marie D’Amato

Sponsoreret indhold