Hollywood27. november 2015

Taylor Swift forstyrrer truede fugle

En flok fugle-entusiaster fra New Zealand er utilfredse med Taylor Swifts filmhold, som de mener trampede rundt i et område for truede fugle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taylor_swift_aop_0.jpg
 Foto: All Over Press

Taylor Swift er på det seneste blevet draget ind i nogle lettere bizarre konflikter.

Først blev hun sagsøgt af en mere eller mindre ukendt R&B-sanger, der ville have 284 millioner kroner, fordi han mente, at hun havde stjålet tekstbidden "haters gona hate, players gona play" fra ham til sin sang, "Shake it off".

Og nu er sangstjernen også kommet på kant med en flok fugleelskere fra New Zealand.

BBC skriver nemlig, at Swifts filmhold bliver beskyldt for at bryde reglerne, der skal beskytte den truede fugleart kaldet New Zealand Ploveren, der er i familie med Præstekraven.

Sandra Coney kommer fra en gruppe, der skal beskytte den lokale natur i området, og hun fortæller, at Taylor Swifts hold havde lov til at parkere to biler i området, men at der holdt langt flere.

- Det er virkelig skuffende, at der blev parkeret så mange biler, som kørte rundt over det hele på stranden, fortalte hun til Radio New Zealand ifølge BBC.

Selvom Sandra Coney var oprørt over, at de sjældne fugle blev chikaneret, kunne hun dog godt joke med forløbet.

- Jeg ved ikke, om det er det rigtige at ryste det af mig, siger hun med henvisning til Taylor Swifts megahit "Shake it off", siger Sandra Coney og fortsætter:

- Men hun (Taylor Swift, red.) har skrevet en anden sang, "Wildest Dreams", hvor hun synger, "sig, at du vil huske mig". Måske gør jeg det i stedet.

Produktionsselskabet Cherokee Films mener dog ikke, at de på nogen måde har overtrådt deres beføjelser.

- Taylor Swift og hendes hold har på ingen måde overtrådt deres tilladelse eller forordningerne, fortæller Cherokee Films og tilføjer:

- Filmholdet overholdt hele tiden det regelsæt, der er for fuglene og deres reder, og på intet tidspunkt var de tæt på deres habitat. Ingen præstekraver kom noget til.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold