Hollywood4. maj 2017

WAUW! Storbarmet 'Modern Family'-stjerne overstråler kolleger

Svulmende Ariel Winter stjæler billedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ari.jpg
 Foto: All Over Press

Hun ER stadig teenager, men ligner og fører sig frem som en voksen kvinde af den yppige, frække slags.

Det er seriestjernen Ariel Winter, der blev 19 i januar, vi tænker på.

Forleden var hun til fest med de andre medvirkende i serien 'Modern Family', hvor Ariel Winter har været med fra begyndelsen i 2009.

Hun har medvirket i 180 af de hidtil 188 afsnit af den populære serie.

Her spiller hun det midterste barn i Dunphy-familien, Alex Dunphy, der er det mest boglige af de tre Dunphy-børn.

Men der var ikke meget 'nørd' over Ariel, da hun, uden bh og i en kjole der var ved at sprænges under indtryk af Ariels store barm og velformede numse, mødte op til festen i Pasadena i Californien.

Fotograferne glemte næsten de andre medvirkende, da Ariel gjorde sin entre, og det forstår man godt, når man ser den sorthårede skønhed.

Ariel Winter fik allerede som 17-årig en brystreducerende operation, da hun efter eget udsagn var for veludstyret til sin 1,55 meter høje krop.

Hun anslås at have tjent i omegnen af 75 millioner kroner på sin medvirken i 'Modern Family' - ganske godt skuldret af en teenager.

Hun er lige nu kæreste med skuespillerkollegaen Levi Meaden, og han var med til festen forleden, men holdt sig diskret i baggrunden.

Se galleri med svulmende Ariel Winter herunder:

Ariel Winter, maj 2017

Se meget frækt billede af Ariel Winter fra hendes Instagramprofil:

Sponsoreret indhold