Hollywood3. december 2015

Kendte om massakren i Californien: Stop dette vanvid!

14 mennesker dræbt; 17 sårerede: Vanvittigt masseskyderi i det sydlige Californien har efterladt hele USA i chok.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gagaschumer.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Blot to timer fra Hollywood blev 14 mennesker dræbt ved et masseskyderi onsdag.

Californien fik et chok af rang, og på den måde rykkede frygten for masseskyderier tættere på Hollywood, end den nogensinde før har været. 14 mennesker blev dræbt ved Inland Regional Center i byen San Bernardino i Sydcalifornien - et center der arbejder med udviklingshæmmede.

Og den forfædelige massakre fik flere kendte til tasterne:

- Jeg tænker på verden i dag, og jeg beder til, at medierne ikke belønner morderne med den berygtelse, de vil have. Inspirer fred! Brug jeres magt til at skabe harmoni, ikke seertal, lød opfordringen fra Lady Gaga på Twitter.

Amy Schumer, stjernen i filmen 'Trainwreck' og en stor fortaler for skærpet våbenkontrol i USA, skrev:

- Dette er absolut hjerteskærende. Sender kærlighed til alle i San Bernardino, specielt førstehjælpsyderne. Disse skyderier må stoppe, tweetede Schumer.

Præsidentkandidaten Hillary Clinton kom også hurtigt på banen - og politiserede som Schumer straks skyderiet:

- Jeg nægter at acceptere dette som "hverdag". Vi må stoppe våbenkriminalitet nu, skrev hun.

Hendes modstander, Donald Trump, bad Gud om hjælp:

- Skyderiet i Californien ser meget skidt ud. Held og lykke til politiet og Gud velsigne dem. Det er på disse tidspunkter, at vi værdsætter ordensmagten, skrev Trump.

Senere på dagen meddelte politiet, at to gerningsmænd er dræbt; en er stadig på fri fod. Både lokalt og statsligt politi er på stedet og føderale agenter var torsdag morgen dansk tid ankommet.

Sponsoreret indhold