Hollywood20. november 2018

Stjerne efter Spacey-skandale: Vil tænke sig om

Taron Egerton frygter, at han vil blive skandaliseret, når han skal finde sig en kæreste. Det skyldes sidste års #MeToo-skandaler, der ramte Hollywood i 2017
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega209862_004.jpg
 Foto: MEGA

#MeToo-bølgen skyldede ind over Hollywood i slutningen af 2017, hvor et hav af sexskandaler ramte spalterne verden over.

Stjerner som Harvey Weinstein, Bill Cosby og Kevin Spacey har alle fået smadret deres karrierer, efter det kom frem, at de havde krænket flere kvinder og mænd gennem tiden.

Selvom man skulle tro, at #MeToo-bølgen havde lagt sig, så kan bølgeskvulpene stadig mærkes i Hollywood.

Taron Egerton er en af de skuespillere, som er blevet dybt påvirket af skandalerne.

- Som mange kendte mennesker tænkte jeg: "Hvad har jeg gjort, siden jeg var 18?," fortæller den engelskfødte skuespiller til Radio Times.

29-årige Egerton er single i øjeblikket, men når han er klar til at finde sig en dame, så vil han tænke sig godt om.

- Jeg er lige blevet single igen, og jeg er ikke et sted, hvor jeg tænker på at date, men når jeg er, så vil det nok påvirke min måde at tænke på. Der er sikkert situationer, hvor jeg undgår at være alene med visse mennesker, fortæller stjernen til Radio Times.

Venner med Kevin Spacey

Kevin Spacey er en af de stjerner, der fik revet karriere-tæppet væk under sig, da det kom frem, at Netflix-stjernen på ingen måde er en af guds bedste børn.

Den 59-årige skuespiller indrømmede, han havde misbrugt flere drenge gennem sin lange karriere.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/house-of-cards-31102017.jpg
 Foto: All Over Press

Kevin Spacey fik kniven af Netflix, da skandalerne begyndte at rulle. (Foto: MEGA).

Taron Egerton har spillet sammen med Spacey i "Billionaire Boys Club", og Taron fortæller til Radio Times, at de to skuespillere stadig har holdt kontakten.

- Det er underligt, fordi vi har holdt kontakten . Jeg var ikke overrasket, da det hele gik amok. Det er sådan en vanskelig og underlig situation, fortæller Egerton til Radio Times.

Kevin Spacey blev fyret som skuespiller på "House Of Cards", og det er ikke meget, man har set til stjernen det seneste år.

Taron Egerton forklarer, at de sociale medier har spillet en stor rolle, når det kommer til #MeToo-skandalerne.

- Han er væk lige nu. Væk. Vi lever i alder, hvor internettet styrer. Et enkelt tweet fra en anonym kan ødelægge din karriere, lyder det fra Taron.

Sponsoreret indhold