Hollywood19. juni 2017

Sporty Spice taler ud om sin spiseforstyrrelse

I et interview fortæller Melanie C nu om sin spiseforstyrrelse og depression, der opstod under tiden med Spice Girls, og som blandt andet er grunden til, at hun har afslået en reunion
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/melctattostor-jpg.jpg

Hun blev kendt som den atletiske og sunde "Sporty Spice" i Spice Girls.

Men i virkeligheden blev lige netop det image starten på lidt af et mareridt for Melanie C.

Under gruppens kæmpe succes-periode udviklede sangerinden både en spiseforstyrrelse og depression.

Det fortæller hun nu åbent om i et interview med Telegraph.

Her fortælller hun blandt andet, at livet som popstjerne til sidst påvirkede hendes psyke så meget, at hun altså endte i en meget usund livsstil.

- Det endte alt sammen med, at jeg ikke spiste ordentligt og trænede uafbrudt, fordi jeg troede, at jeg var nødt til at være på en særlig måde for at fortjene alt det, der skete for mig. For at være en popstjerne, skulle jeg være perfekt, og det var min måde at opnå perfektion på, siger hun.

Selvom Melanie C aldrig direkte sultede sig selv, blev det store fokus på mad og træning til sidst for meget for sangerinden.

Det endte samtidig med, at hun udviklede en depression.

Takket være terapi, medicin og akupunktur, har hun dog nu lært at tackle depressionen, selvom den kan bryde ud igen.

Det gjorde den blandt andet for et år siden, da hun slog op med sin kæreste gennem ti år - og faderen til sin datter.

- Nogle gange kan du gøre alle de rigtige ting, men i sidste ende er det ligemeget, siger hun.

På grund af de psykiske udfordringer, den populære sangerinde fik under tiden med Spice Girls, har hun tidligere takket nej til flere millioner kroner for en reunion.

Melanie C har dog fået sig en udmærket solokarriere, med flere albums og præstationer indenfor teaterbranchen.

I galleriet herunder kan du se flere billeder af Spice Girls:

Spice Girls 20 års jubilæum

Sponsoreret indhold