Hollywood28. september 2016

Snalret Kris Jenner måtte have hjælp til at blive på benene

Mama Kardashian fik vist rigeligt under et fire timer langt restaurantbesøg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kris_0.jpg
 Foto: All Over Press)
Overhovedet i Kardashian-klanen, Kris Jenner, fik angiveligt en tår over tørsten i denne uge. 60-årige Kris er sammen med sin 25 år yngre kæreste, Corey Gamble, på en smuttur til den franske hovedstad, romantiske Paris.
Her nyder parret hinanden og Kris lader til at slappe HELT af. Franskmændene er jo gode til det med mad og vin, og i aftes lod det til, at Kris måske fik et glas eller to for meget.
Hun og Corey var på Restaurant Costes og spiste og drak i fire timer.
Og det var derfor en noget klatøjet og lettere Bambi-agtig Kris Jenner der forlod restauranten. Hun var rent faktisk så usikker på benene, at hun ikke var i stand til at forlade restauranten ved egen hjælp.
Og så var det jo heldigt, at hun havde sit 35-årige boy-toy ved hånden. Corey Gamble havde hele vejen ud af restauranten et fast greb om Kris, og han slap hende ikke, før hun var sikkert placeret på bagsædet af den ventende bil. Se hele optrinnet, hvor den snalrede 'Mama Kardashian', Kris Jenner, må støttes hele vejen til bilen af sin 25 år yngre kæreste i galleriet herunder:

Kris Jenner og kæresten Corey Gamble

Sponsoreret indhold