Hollywood2. maj 2016

Cremekongen fejret i L.A.: Se hvor mange år Ole fylder

Ole Henriksen fejret af sine nærmeste venner, lørdag i L.A.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/uhla.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: 65 er ingen alder!

I hvert fald ikke når man lever som Ole Henriksen. Onsdag fylder Ole halvrundt, og derfor blev han fejret af sine tætteste venner i West Hollywood lørdag aften. Først med drinks og lækkerier i hans store villa i Beverly Hills og senere på aftenen på den italienske restaurant, Cecconi's. Ole troede blot, at han skulle have en stille og rolig aften, men i al hemmelighed havde hans mand, Laurence, inviteret hans tætteste venner til fest. En efter en ankom de til det smukke hus i L.A.s bakker.

- Jeg havde slet ikke opdaget Laurences overraskelse, men jeg havde godt nok undret mig over alle de servietter, han havde lagt frem inde på bordet, sagde Ole til undertegnede jounalist, som var med til fødselsdagsfesten.

Da middagen på restauranten var overstået, kom der en overraskelse fra personalet. En flot kage hvor der stod "Happy Birthday, Ole" i glasuren.

Hr. Henriksen har travlt som sædvanligt, og arbejder i Las Vegas, Nevada, og derfor flyver hans mand, Laurence ud til ham for at fejre ham onsdag.

https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/ole-henriksen-gift-jpg.jpg
 Foto: All Over

Ole Henriksen med sin mand, Laurence Roberts.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold