Hollywood30. juli 2017

Se første klip fra den nye "The Walking Dead"-sæson

Der kommer i den grad til at være krig, når "The Walking Dead" vender tilbage med sæson otte til efteråret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.01500536.jpg
 Foto: All Over

Der kommer i den grad til at være krig mellem Rick Grimes og Negan, når "The Walking Dead" vender tilbage med sæson otte til efteråret.

Det afslører den trailer, der blev offentliggjort i forbindelse med Comic-Con.

Her ser man, hvordan Rick og hans gruppe gør sig klar til det helt store slag, og hvordan der virkelig bliver taget skrappe midler i brug.

Noget tyder også på, at gruppen måske kan gå hen og skifte leder. I hvert fald ser det ud til, at Maggie kommer til at få en endnu mere fremtrædende rolle i forhold til ledelsen af gruppen.

- Vi bliver nødt til tro på hinanden. Hvis vi kan holde fast i det, så er fremtiden vores. Verden er vores, siger Maggie i traileren.

Artiklen fortsætter efter traileren

Udover traileren, så er der ikke sluppet meget ud om den nye sæson, men en ting er dog sikkert. Der vil fortsat være krig mellem Rick og Negan, og det viser plakaten for sæson otte da også. Her ser man nemlig Negan og Rick, der står over for hinanden, mens nogle af seriens andre store karakterer står i baggrunden.

En anden ting der også er helt sikker i forhold til den nye sæson, er, at vi kommet til at se meget mere til Negans håndlanger Simon, skraldedronningen Jadis samt den unge pige Enid. Alle tre skuespillere, der spiller karaktererne, har nemlig fået fornyet deres kontrakter og er blevet forfremmet til hovedroller og ikke bare biroller, som de var i sæson syv. Det skriver hjemmesiden Den of Geek.

Dødsfald på settet

"The Walking Dead" har netop været en del i medierne, da en stuntmand døde under optagelserne til den nye sæson.

John Bernecker faldt ni meter ned under optagelserne og slog hovedet så slemt, at han senere afgik ved døden på et hospital i Atlanta.

- Produktionen er sønderknust over det forfærdelige tab af John Bernecker. Johns arbejde for "The Walking Dead" og mange andre film og serier vil blive ved med at underholde publikum i generationer. Vi sender alle vores kondolencer, kærlighed og tanker til Johns venner og familie, skrev seriens hovedfatter Scott Gimple i en pressemeddelelse i sidste uge.

Dødsfaldet fik produktionen til at holde en kortere pause i optagelserne, men det har altså ikke påvirket premieredatoen i negativ retning.

Du kan se de syv værste dødsfald fra serien i galleriet herunder

De syv værste dødsfald i "The walking dead"

Sponsoreret indhold