Hollywood11. oktober 2017

"Sabrina Skolens Heks" vender tilbage

Det bliver dog ikke den glade og muntre stemning vi husker fra den tidligere TV-serie, men derimod en mere dyster en af slagsen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/30.688167.jpg
 AOP

Var du ung i 90'erne, så husker du helt sikkert "Sabrina Skolens Heks", der blev vist på TV3-kanalerne.

Den handlede om den unge Sabrina, der prøvede at leve et normalt teenageliv, samtidig med, at hun forsøgte at styre sine magiske kræfter.

Nu vender serien så tilbage til amerikansk TV, men det bliver en mere mørk og dyster serie, end vi husker den.

Det skriver Archie Comics, der står bag tegneserien, der var et forelæg til TV-serien.

- Den mørke historie handler om gys, det okkulte og heksekræfter, og vi vil se Sabrina der kæmper med at være halv heks, halv dødelig, mens hun forsøger at beskytte sin familie og resten af verden fra onde kræfter, skriver Archie Comics i en pressemeddelelse.

Det betyder altså også, at vi formentlig ikke skal se Sabrinas to tanter Hilda og Zelda, men det er derimod kommet frem, at vi endnu en gang skal møde Sabrinas kæreste Harvey.

Denne gang vil han dog være bekendt med, at Sabrina er en heks.

Den nye version af "Sabrina Skolens Heks" er sat til at få premiere til næste år på kanalen The CW. Den kommer til at blive vist i forlængelse af den ekstremt populære ungdomsserie "Riverdale".

"Sabrina Skolens Heks" er bare endnu en i række af tidligere populære serier, der vender tilbage på skærmen. I år har vi allerede set to af slagsen, både "Twin Peaks" og "Will & Grace" er nemlig vendt tilbage med ny sæsoner den seneste tid.

Du kan se hvordan alle stjernerne fra den første version af "Sabrina Skolens Heks" ser ud i dag i galleriet herunder

Husker du Sabrina - Skolens Heks? Her er de i dag

Sponsoreret indhold