Hollywood30. august 2016

Khloés snedige plan: Sådan vil hun styre Lamar

Khloé Kardashian afslørede i aftes, at hun nu får en slags værge-status over eks-manden, Lamar Odom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/p_7.08138733.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Khloé Kardashian har en plan. En snedig plan der skal sikre hende fuld kontrol med eks-manden, Lamar Odom,

Det kom frem i aftenens afsnit af "Keeping Up With the Kardashians". I efteråret 2015 endte Lamar Odom i koma efter et besøg på et bordel i Nevada. Han havde drukket sig i hegnet og havde sniffet coke i flere dage - og kroppen stod helt af i et inferno af blodpropper og hjertestop. Det betød, at Khloé måtte træffe livsvigtige medicinske beslutninger for sin daværende mand. Det kunne hun i kraft af, at hun stadig formelt var hans kone - på trods af at en skilsmisse havde været under opsejling længe. Nu er de skilt, men "Koko" frygter et dacapo af 2015. Det er nemlig velkendt, at Odom, 36, er røget tilbage i sit misbrug - og i foråret begærede Khloé skilsmisse for anden gang.

Nu fortæller Khloé, at hun bevarer en helt speciel værge-status, og det betyder, at hun egentlig vil fungere som en slags mor for Lamar, hvis han ikke selv er i stand til at træffe beslutninger. En advokat forsikrer Khloé om, at hun vil kunne bestemme over Odom.

- Han har ikke andre, han kan stole på. Det er trist, men sådan er det. Så det gør jeg, siger "Koko" til sin søster Kourtney, 37, der også selv har døjet med sin eks-kæreste, Scott, der har været plaget af misbrugslignende adfærd gennem årene.

Scott Disick, 33, er dog kommet på rette spor til Kourtneys store glæde. Kourtney har svært ved at forstå, at Khloé gerne vil fortsætte som en del af Lamars liv. Kourtney stillede selv Scott stolen for døren, og det har taget hende længe at komme til et punkt, hvor hun kunne få et almindeligt venskabeligt forhold til ham.

Lamar Odom var en af USAs mest kendte basketstjerner i over ti år. I september 2009 blev han gift med Khloé Kardashian, og det kom der et selvstændigt reality-show ud af. Serien "Khloé & Lamar" kørte i to sæsoner og var en stor succes i starten af 10'erne.

Se billeder fra Khloé og Lamars liv sammen her:

Khloe og Lamar

Sponsoreret indhold