Hollywood23. november 2015

Husker du 'Alene Hjemme'? Sådan ser Fuller ud i dag

25 år er gået, siden Fuller drak ufattelige mængder pepsi og var i fare for at tisse i sengen i ’Alene Hjemme’-filmene. Og vi kan roligt sige, at der er sket meget med den lille fyr. I dag er han nemlig fyldt 33 år og ligner ikke helt sig selv

Fuller - alias Kieran Culkin - i dag

Han blev kendt som den lille brillebærende dreng, der skulle ”go easy on the Pepsi” – for ellers var der en reel risiko for, at lille Fuller ville gennemvæde sengen.

Og i år er det (tro det eller ej) 25 år siden, at vi første gang mødte Fuller, Kevin og alle de andre McCallister-familiemedlemmer i ”Alene Hjemme”-filmen.

Og vi kan roligt sige, at der er sket meget med de forskellige skuespillere, siden filmen fik premiere for 25 år siden – se blot Kieran Culkin, som spillede rollen som de lille fyr med de store briller og hang til pepsi.

I dag er lille Fuller nemlig blevet en fuldvoksen mand på 33 år, og han har naturligvis forandret sig meget, siden han bællede pepsi i sig i ’Alene Hjemme’-filmene.

Du kan se alle billederne af Fuller (og de andre ”Alene Hjemme”-stjerner) i galleriet øverst i denne artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fuller_pepsi.jpg
 (Foto: All Over)

Lille Fuller er ikke så lille mere. Se galleriet med ham øverst i denne artikel. Foto: All Over

Hvis du synes, at Kieran Culkins navn virker bekendt, så er den god nok! Kieran Culkin er nemlig lillebror til skuespilleren Macaulay Culkin, som spillede den altoverskyggende hovedrolle i ’Alene Hjemme’-filmene. Og ligesom sin storebror fortsatte Kieran Culkin sin skuespilkarriere efter succesfilmene ’Alene Hjemme’.

Mest kendt er han nok for sin rolle sin Igby i ’Igby Goes Down’-filmen fra 2002 – han blev efterfølgende nomineret til en Golden Globe for sin præstation på lærredet.

Derudover har Kieran Culkin også medvirket i film som ’She’s All That’, ’Paper Man’ og senest TV-serien ’Fargo’.

Se billederne af Fuller (og de andre ”Alene Hjemme”-stjerner) i galleriet øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold