Hollywood20. december 2016

Gran og glimmer: Sådan pynter de kendte op til jul

Julen står for døren, og derfor har vi samlet nogle af de mange flotte udsmykninger, danske og udenlandske kendte har delt med omverdenen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/billede_til_juleartikel.jpg
 Foto: All Over

Hvis der er nogen højtid, der er indbegrebet af traditioner, så er det julen. Der skal laves konfekt, der skal ses julekalender, der skal købes julegaver og hentes juletræ og ikke mindst skal der pyntes op til jul i hjemmet.

Det er traditioner, som også de kendte går meget op i. Flere både danske og udenlandske kendisser har derfor også lagt billeder på Instagram, hvor man kan se deres flotte juleudsmykninger.

Det byder på meget forskellige pyntestile, men det er jo også lige præcis det, der er hyggeligt ved julen. Der er plads til alle.

Vi har samlet et lille udpluk af de mange billeder fra kendisserne, som du kan se herunder.

Christiane Schamburg-Müller og rapperen LOC har valgt at pynte deres hall med et fire meter højt juletræ.

Hos Mascha Vang er der lavet mere enkle og hyggelige dekorationer

Cecilie Hother har valgt at køre guld-stil i sin oppyntning, hvor guldkugler skal bringe julestemningen til hjemmet

For Linse Kessler bliver det den første jul uden sin mor, Mopper, der døde i november. Hun har derfor fået en julekugle med Moppers navn på, så hun stadig kan være en del af familiens jul.

Men det er ikke kun i Danmark, der bliver gået til den med julepynt i december. I USA har stjernerne også været i gang med julekugler og glimmer:

Beyonce er for eksempel gået all-in på julepynten, og der har hun endda lavet et lille sammenklip af.

Kylie Jenner har som sædvanligt ikke sparet på noget. Her er det et kæmpe stort juletræ pyntet i hvidt, der bringer julen med sig.

Hos storesøster Kendall Jenner er den hvide farve også en del af temaet på årets juletræ.

Skuespilleren Jessica Alba har også delt et lidt mere grynet billedet af et oplyst juletræ.

I Det Hvide Hus skal der selvfølgelig også pyntes op til jul. Derfor har Michelle Obama delt et billede med sine følgere, hvor man kan følge med i det store projekt.

En anden tradition, der er vigtig i mange danske hjem i julen, er julefilmene. Hvert år vises film som "Alene Hjemme" og Love Actually", og for manges vedkommende er det ikke rigtig jul, før man har set netop disse film.

I galleriet herunder kan du se de film, der har været de mest indtjenende nogensinde:

De 20 mest indtjenende julefilm

Sponsoreret indhold