Hollywood20. august 2017

Jay-Z om elevatorslagsmål: Sådan er forholdet til Solange i dag

En lækket overvågningsvideo fra 2014 viste Solange lange ud efter Jay-Z, men i dag har de et fint forhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beyonce_og_jay_z.jpg
 Foto: All Over Press

Beyoncés lillesøster, Solange, og ægtefælle, Jay-Z, blev i maj 2014 så uenige, at det udviklede sig til håndgemæng, da Solange langede ud efter "99 Problems"-rapperen.

En overvågningsvideo fra aftenen blev lækket, og familiedisputsen blev pludselig en meget offentlig sag.

I et filmet interview med Jay-Z, der er blevet lagt op på rapperens streamingtjeneste Tidal, spørger Rap Radar-værterne Elliott Wilson og Brian Miller ind til episoden.

- Vi har altid haft et storartet forhold. Vi havde én uenighed. Både før og efter har vi været cool, siger den 47-årige rapstjerne.

Jay-Z uddyber, at ham og Solange kun sjældent er uenige og ikke har skændtes siden.

- Solange er min søster. Ikke min svigerinde, nej, min søster. Punktum, slog Jay-Z fast.

I det lækkede videoklip, der varer 58 sekunder, ses Solange gå amok på sin svoger. Selv om en livvagt holder hende tilbage, når hun både at sparke Jay-Z flere gange samt at smække ham med sin håndtaske.

Allerede i 2014 kommenterede Solange hændelsen overfor Lucky Magazine. Hun gik dog ikke i detaljer, men fortalte blot, at familieforholdet ikke havde taget skade af hverken episoden eller den efterfølgende eksponering.

- Det vigtigste lige nu er, at min familie og jeg har det godt sammen, sagde hun dengang til Lucky Magazine.

Jay Z har været gift med Solanges søster, Beyoncé, siden april 2008.

Beyoncé og Jay Z har tre børn sammen - Datteren Blue Ivy på 5 år og tvillinger Rumi og Sir på to måneder.

I interviewet med Rap Radar-værterne kommer Jay Z også ind på striden med Kanye West.

De to har ellers været nærmest som brødre førhen, men efter nogle udtalelser fra Kanye West under en koncert, har de ikke talt sammen.

- Han ved godt, at han er gået over stregen, siger Jay Z blandt andet i interviewet.

I galleriet herunder kan du se flere billeder af Jay Z og Beyoncé:

Beyoncé og Jay Z på Hawaii

Sponsoreret indhold