Hollywood7. oktober 2015

Så rig er Jay Leno

Komikeren klarer sig fint uden "The Tonight Show"
https://imgix.seoghoer.dk/files/pics/seoghoer-dot-dk/210/9210/original-104874-jay2.jpg

Det er ingen hemmelighed, at det giver ganske godt at være amerikansk talkshow vært. Men den 65-årige Jay Leno er alligevel en af sværvægterne, når det kommer til en tung tegnedreng.

Leno tog over fra legenden Johnny Carson som vært på The Tonight Show i 1992 og startede med en i den sammenhæng beskeden løn på én million dollars. Det beløb er dog gradvist steget gennem årene til en top på 30 millioner dollars om året i 2010 og 2011.

Samlet set har Leno skrabet 2,3 milliarder kroner sammen på sine TV-fjollerier, og han har tidligere udtalt, at de fleste af hans penge står på bankbogen og formerer sig. Komikeren har dog én dyr hobby, der virkelig koster penge.

Jay Leno er indehaver af en af de mest imponerende bilsamlinger i verden med over 200 af de hurtigste og mest sjældne biler i verden. Samlingen alene er vurderet til en værdi på mere end 330 millioner kroner.

Sponsoreret indhold