Hollywood23. november 2017

665 millioner: Så meget tjente Beyoncé sidste år

Beyoncé blev den kvindelige kunstner med den største indtjening sidste år. Hun kunne sætte hele 665 millioner kroner ind på kontoen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/7.08223777.jpg
 (Foto: All Over Press)

Beyoncé kan grine hele vejen til banken. Fra juni 2016 til juni 2017 tjente hun nemlig hele 665 millioner kroner.

Dermed topper hun listen over bedst tjenende sangerinder i verden.

Det skriver Forbes.

Det er Beyoncés "Formation World Tour" og albummet "Lemonade", der har været med til at sende hende helt til tops på listen.

Lige under Beyoncé kommer Adele og Taylor Swift, der tjente henholdsvis 437 og 278 millioner kroner det forgangne år.

Beyoncé kan dog godt forvente, at hendes indtjening falder det næste års tid. Hun har nemlig været på barsel, siden tvillingerne, Sir og Rumi, kom til verden tilbage i juni.

Men hun kan dog være fortrøstningsfuld. Forbes anslår nemlig, at hun og gemalen Jay-Z har en fælles formue på mere end syv milliarder kroner.

Derfor var det heller ikke noget problem for parret at smide 766 millioner kr. efter et hus i Los Angeles-forstaden Bel Air i august.

Huset er hele 2800 kvadratmeter stort. Den megen plads bliver brugt fornuftigt på blandt andet 11 badeværelser, fire swimmingpools, en basketbane, spa og fitness, en bowlingbane og en biografsal med plads til 40 gæster. Der er altså god plads til parrets tre børn i den nye villa.

Sådan valgte Beyoncé og Jay-Z tvillingernes navne

Beyoncé og Jay-Z's tvillinger kom til verden i juni i år, og kort tid efter var Jay-Z ude og fortælle, hvordan parret fandt på navnene Sir og Rumi. Det gjorde han i radioprogrammet Rap Radar. - Rumi er vores favoritpoet, så det navn var til vores datter. Sir var sådan, mand, kom ud. Han kom bare ud som en Sir, fortalte Jay-Z i radioprogrammet. Jay-Z afslørede også, at han de første fire måneder af tvillingernes liv har valgt at tage helt fri og rydde kalenderen. - Jeg har booket en turné til oktober, så jeg kunne få fire måneder til at lære dem at kende og se deres fingre og sådan noget, fortalte Jay-Z. Når det så er tid til, at Jay-Z skal på turné, så tager han hele familien med.

- De tager med mig på turné, men jeg havde brug for en periode, hvor jeg ikke lavede noget. Jeg er bare fokuseret på dem lige nu, så jeg tænker ikke på koncerterne lige nu, fortalte han også. Parret bruger også nogle af deres mange penge på luksusferier. Blandt andet har de været på Hawaii flere gange. Du kan se billeder fra en af deres mange ferier i galleriet herunder

Beyoncé og Jay Z nyder smuk solnedgang på Hawaii

Sponsoreret indhold