Hollywood22. april 2016

Nyt fra USA: Så livsfarlig var Princes overdosis

Prince havde taget en overdosis af Percocet seks dage inden sin død.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/princ.jpg

PALM SPRINGS/SE og HØR: Det var ikke blot panodiler og ibuprofen, Prince var pumpet op på.

Nu skriver TMZ, at adskillige kilder i byen Moline, Illinois, bekræfter, at Prince havde taget alt for mange Percocet-piller. Prince tog en overdosis og hans fly måtte nødlande i sidste uge. Under stor dramatik fik han et såkaldt "safe-shot" af lægerne på selve landingsbanen i Molines lille lufthavn. Percocets er mofin-lignende og indeholder opiumbaserede stoffer. Det er meget almindeligt at få recept på i USA, når man er blevet opereret.

Prince tog pillerne, fordi han i 2010 fik en hofteoperation. Men alt tyder på, at han havde problemer med at lægge pillerne fra sig. De er stærkt vanedannende, og hvert år dør mange amerikanere af en overdosis som en følge af misbrug.

Prince blev, som SE og HØR skrev i aftes, set på et apotek i Paisley Park, Minnesota hele fire gange i den forgangne uge.

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner.jpg

Sponsoreret indhold