Hollywood28. september 2016

Robbie Williams er klar til mere Take That, MEN...

Godt nyt! Robbie Williams vil gerne lave mere sammen med resten af Take That igen. Men der er også dårligt nyt!
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.01748779.jpg
 Foto: All Over

Det er gode nyheder for de fans, der gerne ser Robbie Williams som en del af Take That.

Den 42-årige sanger er klar til at lave mere sammen med resten af gruppe, der nu er en trio bestående af Gary barlow, Mark Owen og Howard Donald, da Jason Orange ikke gider at være med længere.

Bandet er i gang med at planlægge deres store 25-års jubilæumsturne, men det er så der, de knap så gode nyheder kommer ind: Det kan Robbie Williams nemlig ikke være med til.

Robbie Williams har et nyt album på vej, som hedder Heavy Entertainment Show, og det er hans egne kommende planer med turne, der kommer i vejen for den store jubilæumsgenforening med resten af Take That.

- Det tror jeg ikke jeg kan. Jeg har planer. Jeg har en turne, og der er rigtig meget, der skal laves. Jeg tror ikke på, at jeg kan gøre det næste år, men jeg kommer sikkert til at være med igen, siger Robbie Williams ifølge The Sun.

- Jeg er meget stolt af det, vi laver og det vi producerer, når jeg er med i gruppen. Jeg ser mig selv som et ”flydende medlem”, siger sangeren.

Robbie Williams var en del af Take That’s “Progress”-turne i 2011. Dengang var Jason Orange også med, men har har gjort det klart, at han ikke vil mere. Det har dog ikke fået Gary Barlow, Howard Donald og Mark Owen til at droppe deres 25-års jubilæum. Og Robbie bakker op om Jason Oranges beslutning.

- Hvad end hans grunde er, så er det helt sikkert gode grunde. Og nok til at han har taget den store beslutning. Det er en skam for Take That, for det ødelægger en del af kemien. Når en forlader gruppen, bliver det anderledes. Men Jason skal leve sit liv. (…) og jeg håber bare, at han er lykkelig.

Se mange flere billeder af Take That her:

Take That

Sponsoreret indhold