Popstjerne får dødstrusler efter blogindlæg
Zara Larssons sangkarriere blev skudt i gang med hittet "Uncover" og nu er den 17-årige svensker en stor stjerne i hjemlandet. Mange læste med på Larssons blog, da hun i anledning af kvindernes internationale kampdag skrev, at kvindernes kampdag er meget vigtigere end mændenes dag.
LÆS OGSÅ: Rasende Emma Watson truet med nøgenlæk
- Behøver jeg virkelig udtale mig om hvor meget vigtigere denne dag er i forhold til mændenes? Fjern mændenes dag. Ingen kommer til at savne den. Behøver jeg opremse hvor meget vold og sexchikane kvinder bliver udsat for? skrev Zara Larsson.
LÆS OGSÅ: Husker du manden, der gik 33 km? Nu modtager han dødstrusler
Ikke alle bloglæsere var enige med den unge kvinde. I et opfølgende blogindlæg forklarede hitsangerinden, at hun fik forskellige trusler.
LÆS OGSÅ: Maddie-sagen: Forældrene får dødstrusler
- Jeg synes det er forfærdeligt at læse nogle af de kommentarer, jeg får på mine sociale medier. Dødstrusler her og der. Folk vil slå mig ned og voldtage mig, fordi de synes feminismen er gået for langt , forklarede Zara Larsson.