Hollywood20. oktober 2017

Pink afslører: Christina Aguilera prøvede at slå mig

00'ernes helt store popstjerner kom absolut ikke godt ud af det med hinanden. Nu afslører Pink i et interview, at Christina Aguilera engang prøvede at slå hende på et diskotek
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pink_christ_0.png
 Foto: All Over Press

De var begge nogle af de største stjerner i 00'erne.

Pink og Christina Aguilera arbejdede endda sammen på nummeret "Lady Marmelade", der blev et stort hit i hele verden, og deres respektive solokarrierer tog også hurtigt fart.

Men selvom de to sangerinder umiddelbart kunne spejle sig i hinanden på deres vej mod toppen, har der ikke altid været god stemning mellem dem.

Det afslørede Pink, da hun deltog i talkshowet "Watch What Happens Live".

- Vi var meget unge og helt nye i det hele, og jeg tror at jeg er meget alfahun, og hun er meget alfahun. Jeg er vant til at tage mine skænderier fysisk, og hun er vant til at have dem verbalt. Vi er bare forskellige. Meget forskellige. Og vi var meget unge og nye, siger hun.

Konflikten mellem de to sangerinder opstod angiveligt under indspilningerne til sangen "Lady Marmelade".

Her endte de altså i strid om, hvem der skulle synge de højeste toner, og herfra fortsatte uoverensstemmelserne altså.

Men selvom Pink ikke er blev for at indrømme, at hun har det med at gøre sine skænderier fysisk, så har hun faktisk aldrig slået Christina Aguilera.

- Faktisk har hun slået ud efter mig på et diskotek. Det var så sjovt. Jeg var bare sådan "Hvad sker der lige nu? Hvad sker der?", fortæller hun i talkshowet.

Fejden mellem de to populære kvinder er dog efterhånden lagt på hylden.

De seneste år har de blandt andet arbejdet sammen på TV-programmet "The Voice", hvor Christina Aguilera har været dommer, og Pink har fungeret som hjælpedommer.

- Hun er en rigtig sød person. Vi blev venner igen på "The Voice". Jeg mener, det var sjovt, jeg grinede. Jeg havde ikke set hende i mange mange år.

Pink er dog sikker på, at der især er en enkelt ting, der har ændret sig siden dengang, som har betydet, at de to sangerinde kan finde melodien sammen i dag.

- Vi blev mødre. Vi blev voksne. Vi krammede det væk. Det er så simpelt. Jeg har det så godt med det, siger hun.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Pink og hendes familie:

Pink - billeder af hende sammen med familien

Sponsoreret indhold