Hollywood13. marts 2024

Olivia Munn afslører: Diagnosticeret med brystkræft

Den amerikanske skuespillerinde har nu fået fjernet begge bryster
Olivia Munn afslører kræftsygdom. 
Olivia Munn afslører kræftsygdom.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Olivia Munn har født

Et kræftchok har ramt Hollywood.

Dem 43-årige skuespillerinde Olivia Munn har nemlig fået brystkræft.

Det afslører hun på Instagram.

I opslaget fortæller hun, at hun blev diagnosticeret med den forfærdelige sygdom allerede tilbage i foråret sidste år.

"Jeg har holdt diagnosen, bekymringerne og proces med at blive rask privat. Jeg havde brug for at få vejret og komme gennem de sværeste perioder, inden jeg delte det," skriver hun blandt andet, hvorefter hun afslører, at der er tale om en aggressiv og hurtigt spredende kræftsygdom.

De seneste ti måneder er hun blevet opereret fire gange.

Hun har blandt andet fået fjernet begge bryster.

"Jeg håber, at jeg ved at dele dette kan hjælpe andre med at finde trøst, inspiration og støtte på deres rejse," skriver hun.

Olivia Munn er blandt andet kendt for roller i filmene Magic Mike, Iron Man 2, HBO-serien The Newsroom.

I privaten danner hun par med komikeren John Mulaney.

I 2021 blev de forældre til en dreng.

Sponsoreret indhold